Sport

Connery Redaktionen: Årets sportsbegivenhed

Året er ved at gå mod enden, derfor har vi søsat artikelserien “Årets (indsæt kategori)”

Connery Redaktionen: Årets sportsbegivenhed
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 18. december 2012
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede

Her er vores 3 bud på årets sportsbegivenhed, hvilken var din?

Mie
Mie “Batwoman” Skov

Årets sportsbegivenhed ifølge Thomas: Afslutningen på OL.

Jeg bliver nok upopulær i nogles øjne, når jeg skriver det her, men i mine øjne var årets sportsbegivenhed afslutningen på De Olympiske Lege. Nej, ikke ceremonien. Blot det faktum at legene sluttede. I guder, hvor jeg hader OL…
Timevis af ligegyldige sportsgrene, der ikke en gang burde kvalificere sig som sportsgrene. Siden hvornår er det blevet en sport at skyde med en pistol? Jesus Kristus. Eller hvad med hestesport? Det er jo hesten, der laver det hele!
Det eneste positive til OL, er mængden af babes, der faktisk er ganske tilforladelig. Selv den danske delegation havde faktisk nogle pæne tøzzer med. Og fri mig for Michael Maze, Michael Bendtsen og alle de hoveder. Næh du, giv mig vores egen BatWoman – Mie Skov – så gider jeg se bordtennis!
Af andre nævneværdige begivenheder, kunne Tour de France nævnes. Haha. Undskyld, jeg tager pis på jer. Tour de France lider under for lidt doping.
EM-slutrundekampen mellem Holland og Danmark, der som bekendt endte med en 1-0 sejr til os, rangerer også utrolig højt. Især fordi jeg så den klokken 8.45 i Los Angeles og efterfølgende fejrede det sammen med nogle englændere. Og nogle triste hollændere.

225405

Årets sportsbegivenhed ifølge Lasse: Brøndby-FCK balladen.

Jeg burde i realiteten ikke kommentere på dette. Jeg har aldrig i mine skriverier lagt skjul på det faktum, at jeg ikke aner noget om sport, og at jeg dertil heller ikke kunne være mere ligeglad med emnet overhovedet.
Problemet? Jeg er stadigvæk et menneske med udvendige kønsorganer og mangel på bryster (er dog ikke eksklusivt for kvinder) og derfor er en stor del af min venne-gruppe ligeledes drenge.
Dette betyder at jeg – om jeg ønsker det eller ej – må udestå samtaler omkring sport, opleve den akavede stilhed der opstår når jeg fejler at besvare spørgsmålet ”Så du kampen i går?” og sidst men ikke mindst: Læse Facebook opdateringer fra vrede/glade fodbold tosser entusiaster, fordi det eneste der kan være mere underholdende end at se en kampen, er åbenbart at dokumentere den på sin Facebook profil.
 
Jeg kan derfor ikke undgå sport. Hvilket betyder at hvis jeg endelig skal høre på det, så vil jeg fokusere på hvad der pisser mig af ved sporten: Fans.
Den 1/11 gik en artikel af mig online på Connery.dk – Den omhandlede 3 grupper af mennesker der skulle udslettes. En af disse grupper var Hooligans.
28 dage senere tog FCK/Brøndby ”fans” al sporten ud af en fodboldkamp og understregede den pointe jeg havde lavet i førnævnte artikel.
Det virkelig sjove kom naturligvis senere, da chefer fra de to hold legede ”de startede” i medierne. På Facebook udkæmpede der sig lange og retarderede ”slagsmål” osv.
Så virkelig årets sportsbegivenhed for mig var at det igen blev gjort klart at vi mangler løsere lovgivning i Danmark, når det kommer til bekæmpelse af store grupper af tumper.
 
Eller var det bare det faktum at Brøndby rent faktisk formåede at vinde en fucking kamp?

NY Giants kunne endnu engang tage trofæet hjem.
NY Giants kunne endnu engang tage trofæet hjem.

Årets sportsbegivenhed ifølge Mikkel: Super Bowl 2012

Bum bum, årets sportsbegivenhed. JA. EM2012=Skuffende, OL2012=Boring… Don't even get me started on Tour de France…
Årets sportsbegivenhed i min optik i år, var Super Bowl 2012. Opgøret mellem New York Giants og New England Patriots var et af de bedre. Valget er ikke faldet på denne begivenhed alene på grund af selve kampen, der var udemærket, men som institution er Super Bowl bare helt specielt, og sceneshowet med Madonna, LMFAO, Nicki Minaj og M.I.A var også ret spektakulært.

En begivenhed der kræver at man sidder at par drengerøve sammen og spiser klam fastfood, drikker bajere og råber af tv'et, er helt sikkert værd at honorere. Vi ses i 2013!

Jesper Grønkjærs comeback: Disney+ satser stort på Europa League og Conference League

Læs også: Jesper Grønkjærs comeback: Disney+ satser stort på Europa League og Conference League

Jaguar lancerer lynhurtig elbil, der overgår Formel 1: Velkommen til fremtidens racer?

Læs også: Jaguar lancerer lynhurtig elbil, der overgår Formel 1: Velkommen til fremtidens racer?