Connery

Connery Redaktionen: Årets film

Året er ved at gå mod enden, derfor har vi søsat artikelserien "Årets (indsæt kategori)"

Denne gang bringer vi 4 af skribenternes bud på Arets Film...
The Dark Knight Rises - Connery Redaktionen: Årets film The Dark Knight Rises

Årets film ifølge Rasmus: The Dark Knight Rises

Det er saftsuseme en af de sværest beslutninger jeg længe har skullet tage i filmverdenens øjemed! To af årets mest gigantiske blockbuster-succeser, The Avengers og Dark Knight Rises kæmper bravt mod hinanden for titlen som årets bedste film.
Ser man konkret på det, er Dark Knight Rises den episke afslutning på en af verdens bedste trilogier, og bliver derfor placeret i den overordnede sammenhæng, som en helt igennem uforglemmelig film.
The Avengers står alene og var blevet hypet så ufatteligt meget gennem de fem forrige superheltefilm – hvorefter den væltede indover skærmen med en uventet styrke udover alle forventninger – at valget er noget nær umuligt. 

Skal jeg absolut vælge mellem disse to fantastiske filmoplevelser, må Dark Knight Rises vinde med nogle få meter. Den er simpelthen den endegyldige konklusion på, efter min mening, den mest fantastiske trilogi i filmhistorien, og den dybdegående handling samt Christopher Nolans magiske instruktør-evner, giver filmen et lille forspring mod Josh Whedons visuelle overflødighedshorn af formidabel superhelte-action. Nolan er overlegen i sammenhæng med filmens forgængere, men som enkeltstående filmoplevelse, er The Avengers vinderen i form af ubegribeligt spændende, visuelt stimulerende, filmisk hoverende og drengerøvsfikserende superhelte-magi. Man er virkelig nødt til at gå i dybden med flueknepperiet for at vælge mellem disse to formidable film, og vinderen findes altså ved at kigge på Nolans uforlignelige evner bag kameraet, kombineret med vor tids bedste Batman, en ultra-kompliceret handlingsstruktur og ikke mindst allerhelvedes sublim underholdning, fornemt leveret af bl.a. muskelbundtet Bane, den stemningsskabende underlægningsmusik samt de gennemarbejdede kameraredigeringer.

Jeg vil dog på det allervarmeste anbefale at Connery.dk’s drengerøvslæsere anskaffer sig disse to must-haves så hurtigt som muligt – hvis du finder noget frækt undertøj til fruen derhjemme, har du nok mulighed for at få The Avengers under juletræet – eller endnu bedre, The Dark Knight Trilogy på blu-ray, som for kort tiden siden væltede ind de danske videobutikker.

Som en lille reminder, kan du glæde dig til 2015, hvor vi bl.a. får The Avengers 2, men ikke mindst Warner Bros. Justice League-film, som forhåbentligt kan blive en konkurrent til tronen over superheltefilm. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce