Connery Goes Roadtrip #2
Kolding by night
Vandrehjemmet blev efterladt i en sky af fæsces, da teamet havde spist noget forkert. Vi vil godt allerede her undskylde overfor hele Kolding. Det var os. Undskyld.
Da vi ankom til Kolding Centrum, hvis det kan kaldes det, blev vi meget skuffede. Det viste sig, at Kolding ikke har indbyggere. Kun helt tomme spøgelsesgader og lukkede butikker. Efter vi havde vandret lidt rundt i gaderne, besluttede vi os for at gå på Hereford og få en god bøf, hvilket var en af de bedre ideer på turen. For det første er kød godt, og for det andet var der også noget andet pænt kød i form af flotte servitricer.
De kunne afsløre, at grunden til de meget få mennesker var Jelling Festivalen. Et åbenbart uopdaget national arrangement, som eftersigende tømmer gaderne for unge mennesker fra breddegrad 55,30N og nedefter. Den var værre. Hvis ikke Kolding havde nogle unge mennesker, vi kunne feste med, så tegnede det til at blive en lidt sløj aften. Heldigvis sagde en af servitricerne, at de alle skulle i byen og nok tog på Pool House for at varme op. Vi besluttede os derfor for, at vi i bedste stil ville stalke dem og tage med.
Vi forlod restauranten og tog mod Pool House, mens servitricerne kunne prøve at gøre rent efter os tre, der havde spist mad ved brug af hele bordet. Sådan går det, når man prøver at give os bestik. På Pool House blev vi mødt af et ældre publikum; primært jyske bønder. Vi besluttede os for at holde nogenlunde lav profil og så ellers bare spille lidt pool. Her blev undertegnede ufatteligt vred, da jeg åbenbart havde fået skruet to spasserarme på - og øjne ligeså. Det resulterede i lammetæv, og da jeg er en enormt dårlig taber, gik jeg i baren. Glæden spredte sig hurtigt igen, da jeg kom tilbage med et "trip down memory lane" i form af tre gange Isbjørn.
Da vi ankom til Kolding Centrum, hvis det kan kaldes det, blev vi meget skuffede. Det viste sig, at Kolding ikke har indbyggere. Kun helt tomme spøgelsesgader og lukkede butikker. Efter vi havde vandret lidt rundt i gaderne, besluttede vi os for at gå på Hereford og få en god bøf, hvilket var en af de bedre ideer på turen. For det første er kød godt, og for det andet var der også noget andet pænt kød i form af flotte servitricer.
De kunne afsløre, at grunden til de meget få mennesker var Jelling Festivalen. Et åbenbart uopdaget national arrangement, som eftersigende tømmer gaderne for unge mennesker fra breddegrad 55,30N og nedefter. Den var værre. Hvis ikke Kolding havde nogle unge mennesker, vi kunne feste med, så tegnede det til at blive en lidt sløj aften. Heldigvis sagde en af servitricerne, at de alle skulle i byen og nok tog på Pool House for at varme op. Vi besluttede os derfor for, at vi i bedste stil ville stalke dem og tage med.
Vi forlod restauranten og tog mod Pool House, mens servitricerne kunne prøve at gøre rent efter os tre, der havde spist mad ved brug af hele bordet. Sådan går det, når man prøver at give os bestik. På Pool House blev vi mødt af et ældre publikum; primært jyske bønder. Vi besluttede os for at holde nogenlunde lav profil og så ellers bare spille lidt pool. Her blev undertegnede ufatteligt vred, da jeg åbenbart havde fået skruet to spasserarme på - og øjne ligeså. Det resulterede i lammetæv, og da jeg er en enormt dårlig taber, gik jeg i baren. Glæden spredte sig hurtigt igen, da jeg kom tilbage med et "trip down memory lane" i form af tre gange Isbjørn.
Efter at situationen ikke var blevet meget bedre på kvindefronten, blev vi enige med os selv om, at det måtte være tid til at komme for alvor i byen og gik derfor mod diskoteket. Craizy Daisy var stedet, hvor Jylland skulle konfronteres med København.
I indgangen fik vi personligt håndtryk af dørmanden. Egentlig en lidt fed gestus, og sikkert en måde for ham lige at måle, hvor stive hans gæster var. Stedet var langt fra optimalt, billedet til venstre siger alt. Vi forhørte os, og det var eftersigende kl. 2, at der for alvor ville komme gang i den. Vi anså det som en god mulig for at købe en flaske. Men som alkoholen gled ned stod det klart, at der ikke ville komme gang i den her, om så alverdens sprut blev indtaget.
Stemningen var kritisk. Vi var modløse, småfulde og liderlige, og Kolding havde potentiale til at skuffe gevaldigt. Vi besluttede os for at gå ud på gaden og finde ud af, hvad strategien skulle være. Ved siden af Craizy Daisy lå der noget, der hed Shakers, som egentlig ikke så så imponerende ud. Det skulle vise sig, at være en ulv i fåreklæder. Vi vurderede, at vi intet havde at tabe, så vi valsede ind og blev mødt af Gud, personificeret i en helt masse letpåklædte tøser, der vred sig på dansegulvet.
Jublen ville ingen ende tage, og vi strøg direkte ud på dansegulvet, for at lære jyder noget om hvordan man danser. Her mener jeg selvfølgelig running man, sprinkleren og andre grimme dansetrin. Efter vi havde danset i en time uafbrudt til den fedeste musik, stavrede vi mod baren. Her skulle der tages et billede, men jeg havde dårligt trykket på udløseren, før to piger omsværmede mig og spurgte, om jeg var: "Sådan en der tog billeder?"
I indgangen fik vi personligt håndtryk af dørmanden. Egentlig en lidt fed gestus, og sikkert en måde for ham lige at måle, hvor stive hans gæster var. Stedet var langt fra optimalt, billedet til venstre siger alt. Vi forhørte os, og det var eftersigende kl. 2, at der for alvor ville komme gang i den. Vi anså det som en god mulig for at købe en flaske. Men som alkoholen gled ned stod det klart, at der ikke ville komme gang i den her, om så alverdens sprut blev indtaget.
Stemningen var kritisk. Vi var modløse, småfulde og liderlige, og Kolding havde potentiale til at skuffe gevaldigt. Vi besluttede os for at gå ud på gaden og finde ud af, hvad strategien skulle være. Ved siden af Craizy Daisy lå der noget, der hed Shakers, som egentlig ikke så så imponerende ud. Det skulle vise sig, at være en ulv i fåreklæder. Vi vurderede, at vi intet havde at tabe, så vi valsede ind og blev mødt af Gud, personificeret i en helt masse letpåklædte tøser, der vred sig på dansegulvet.
Jublen ville ingen ende tage, og vi strøg direkte ud på dansegulvet, for at lære jyder noget om hvordan man danser. Her mener jeg selvfølgelig running man, sprinkleren og andre grimme dansetrin. Efter vi havde danset i en time uafbrudt til den fedeste musik, stavrede vi mod baren. Her skulle der tages et billede, men jeg havde dårligt trykket på udløseren, før to piger omsværmede mig og spurgte, om jeg var: "Sådan en der tog billeder?"
I kraft af kameraet i min hånd samt Showoff og Frentics stadig blitzoplyste ansigter måtte jeg svare, at: "Jo, det var jeg nok". De hev mig i armen og satte mig i gang med at tage billeder af dem og deres veninder. Desværre var de ikke så lækre endda, så efter jeg havde sagt klik et par gange, tog jeg min afsked.
Resten af aftenen foregik i samme stil med dans og damer. Jeg faldt i dans med en trunte, og Showoff fangede øjeblikket i meget sigende forstand; med mine øjne solidt placeret direkte i hendes dybe kavalergang. Måske var det det, der fik hendes veninde til at komme over og sige til hende, at de altså måtte videre. Showoff var senere ved at komme i håndgemæng med en lidt for nærgående type. Normalt ikke et problem, men da denne type havde en penis, reagerede Showoff med en hvis afstandstagen.
Tiden kom også, hvor vi måtte videre. Så efter den obligatoriske pizza (meget sløj i øvrigt) og en stiv spasser, der var overbevist om, at han var i Vejle, gik turen mod vandrehjemmet. Missionen var fuldført. Vi havde undgået at få tæv, og vi var blevet stive. Koldings natteliv får blandede anmeldelser af os. Craizy Daisy er stedet du skal tage hen, hvis selvmord virker for blidt. Shakers er stedet, hvis du vil have lækre (om end ret unge) piger, der har tendens til at være narrefisser.
Resten af aftenen foregik i samme stil med dans og damer. Jeg faldt i dans med en trunte, og Showoff fangede øjeblikket i meget sigende forstand; med mine øjne solidt placeret direkte i hendes dybe kavalergang. Måske var det det, der fik hendes veninde til at komme over og sige til hende, at de altså måtte videre. Showoff var senere ved at komme i håndgemæng med en lidt for nærgående type. Normalt ikke et problem, men da denne type havde en penis, reagerede Showoff med en hvis afstandstagen.
Tiden kom også, hvor vi måtte videre. Så efter den obligatoriske pizza (meget sløj i øvrigt) og en stiv spasser, der var overbevist om, at han var i Vejle, gik turen mod vandrehjemmet. Missionen var fuldført. Vi havde undgået at få tæv, og vi var blevet stive. Koldings natteliv får blandede anmeldelser af os. Craizy Daisy er stedet du skal tage hen, hvis selvmord virker for blidt. Shakers er stedet, hvis du vil have lækre (om end ret unge) piger, der har tendens til at være narrefisser.
