Connery

Connery Food: Bacon Chili Cheese Tops

Indbagt ost, bacon og jalapenos? Ja tak.

Er du også fan af chili cheese tops? De fleste slags findes enten på fastfoodrestauranter eller på frost, men hvorfor ikke lave dem selv? Og ikke mindst lige lave en ekstra upgrade på smagen! 

Som noget nyt vil vi løbende levere en række how to-videoer med en mandeopskrifter og guilty pleasures, og vi starter selvfølgelig med tilførelsen af bacon til en klassiker. (Do you want the recipe in English?

Vi præsenterer:

Bacon Chili Cheese Tops!

ANNONCE
Connery Food: Bacon Chili Cheese Tops

Opskriften på denne badboy finder du herunder, og så har vi også videopræsentationen klar nederst i artiklen:

Opskrift

Øldej:

200 g hvedemel

250-300 ml porter eller stout

1 tsk salt

1/2 tsk friskkværnet peber

Tops:

(1 stk.) 

1 skive røget bacon

Cheddarost-tern

1 skive japapenos

1 L smagsneutral olie til stegning

Fremgangsmåde: 

Varm olien op.

Miks ingredienserne til øldejen, indtil massen har en tynd, glasurkonsistens. Steg baconskiverne ved svag varme og tag dem af panden/ud af ovnen, inden de bliver sprøde. Læg bacon på et skærebræt og læg et stykke ost og jalapenos på skiven, og pak baconskiven rundt om det. Har skiven svært ved at binde, så kan man tage en fingerspids af øldejen og bruge som 'lim'.

Test om olien er varm nok ved at stikke træenden af en tændstik ned i olien - bobler det omkring træet, er olien varm. Dyp bacon-pakkerne i dejen og læg forsigtigt tops'ene i olien. Lad dem stege, indtil de får en gyldenbrun og sprød overflade. 

Spis med det samme - så får du den lækre smeltede effekt. Game on!

Genopfrisk opskriften i videoen herunder, og se desuden et par andre af vores genistreger på Connery Food:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce