Connery

Command & Conquer 3: Tiberium Wars

Så er Command & Conquer serien tilbage, og fortsætter hvor Tiberium Sun slap

5 ud af 6 stjerner
Så vender Command & Conquer serien tilbage igen. EA som står bag denne fortsættelse fra Tiberium Sun byder på en masse nyt at gå i gang med.
Command & Conquer 3: Tiberium Wars
Historie
Vi befinder os i året 2047. På vor hårdtprøvede klode raser krigen mellem de evige fjender NOD og GDI, en krig om magt, land og ikke mindst det eftertragtede Tiberium.

Futuristiske krigsmaskiner tromler over de golde slagmarker, mens jorden rystes af ustandselige eksplosioner.

Ingen kan vide sig sikker, mens kampene spreder sig fra Nordafrika til Østeuropa, fra Brasilien til Australien og fra Tyskland til USA, helt ind i hjertet af Washington DC. Kun de stærkeste og klogeste overlever.

Gameplay
Har man spillet de gamle Red Alert eller Tiberium Sun er man godt kendt med spillets gameplay, er man derimod ny er der en del ting man skal sætte sig ind i.

Spillet er sat op som et normalt RTS spil (Real Time Strategy) med en synsvinkel fra oven, hvor man styrer sine bygninger og enheder. Ens base skal bygges op for at producere stærkere enheder, og for at byde på et ordentligt forsvar. Bygningerne produceres via en menu som er inddelt i kategorier alt efter hvad der skal bygges, lige fra generelle bygninger, forsvarsbygninger, enheder, tanks og fly. Som gængse strategispil skal der også indsamles ressourcer, dette sker i form af det såkaldte tiberium der bliver direkte konverteret til penge, der kan benyttes til flere bygninger eller enheder.
ANNONCE
Command & Conquer 3: Tiberium Wars
Lige som tidligere er det også vigtigt, at forsyne sin base med strøm, da ens bygninger ellers vil stoppe produktion, eller forsvarsbygninger vil stoppe med at fungere. En lille indikator ved siden af ens minikort viser dog hvor meget strøm man besidder, og hvor meget der bruges. Når man sætter en bygning i produktion vises der også, hvor meget strøm pågældende bygning bruger, og hvis dette tal lyser rødt så betyder dette, at bygningen vil få det samlede krævede strøm til at overstige det producerede.

En anden ting spilleren også skal være opmærksom på er begrænsningen i byggeområde. Man er begrænset til, at bygge indenfor en bestemt afstand af sine eksisterende bygninger, dog kan man bygge enheder, der kan opføres andre steder for, at give mulighed for en ny base eller strategisk område for forsvar eller spydspids til sit angreb.

I singleplayer bliver man udstyret med en eller flere missioner hver gang før man kan komme videre. Disse missioner kan dække over forskellige ting lige fra, at ødelægge bygninger eller fjender til overtagelse af bestemte mål og lignende. Derudover gives spilleren også mulighed for, at gennemføre
ANNONCE
Command & Conquer 3: Tiberium Wars
Grafik
Der er blevet lagt et godt stykke arbejde i det grafiske, spillet er i fuldt 3D og der kan yderligere zoomes og roteres frit med kameraet, hvis spilleren føler det nødvendigt, men oversigtsvinklen byder ikke på nogen store problemer, men har man lyst til at se nærmere på sine enheder stille sig op for, at affyre deres salver på tæt hold er det også muligt, eller bare se når fjendens enheder bliver ramt af en salve og eksploderer i et inferno af dele der flyver til alle sider, der er med andre ord kælet godt for detaljerne i spillet.

Ikke mindst mellemsekvenserne byder på god grafik, da det meste er rigtige optagelser krydret med computeranimationer som kendetegner serien.

Lyd
Lyden i spillet har også en god del at byde på, lige fra de små enheders projektiler til de større enheders lasere og så videre. Stemmeskuespillet har altid været en vigtig del af Command & Conquer serien i mellemsekvenserne, og denne gang er ingen undtagelse, man bliver briefet igennem hver mission af sine overordnede.
ANNONCE
Command & Conquer 3: Tiberium Wars
Multiplayer
Kan spilles både over LAN og Gamespy servere online med op til 8 spillere med eller mod hinanden eller også computerspillere.

Man kan vælge at spille unranked, hvor der ikke gives point, men man kan spille op til 8 spillere, hvorimod vælger man ranked er det 1vs1 eller 2vs2. Man kan også vælge, at spille klan mod klan, også 1vs1 eller 2vs2. Jo bedre man klarer sig, jo bedre rank kommer man også til at få, som vises med et lille ikon ved siden af ens online navn.

En af de helt store elementer som er rettet mod online miljøet er muligheden for at broadcaste sine slag, således andre kan følge med i hvad der foregår, som giver gode muligheder for at transmittere og kommentere til for eksempel turneringer.

Andet
Anbefales til fans af Command & Conquer serien.
Engelsk undertekst og tale.
Dansk manual medfølger.

Anbefalet krav
Intel 3,2GHz eller tilsvarende AMD
1GB RAM
Nvidia GeForce 7600GT eller ATI X1650Pro (GeForce4 MX-serien er ikke understøttet)

Konklusion
Et kært gensyn med Command & Conquer serien som har fået en ansigtløftning og ny historie, spillet har masser af gode ting at byde på, om du er fan af serien eller ej, desværre lider spillet stadig under den samme ubalance som de tidligere spil. Det bliver dog interessant at se hvor populært broadcast funktionen bliver til onlinespil.

Link
C&C3 officielle hjemmeside

Command & Conquer 3: Tiberium Wars er venligst stillet til rådighed af Electronic Arts Inc.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce