I byen guide
Comedy Zoo
Stand up kulturen har aldrig været bedre. Comedy Zoo skovler dem ind på scenen. Vi kigger på år 1999’s sjoveste komiker, og han styrer stadig !
Comedy Zoo er en klub hvor kendte og ukendte komikere optræder ofte. Måske har du set “Stand-up.dk” på TV2 zulu eller også har du selv været inde og høre jokes af f.eks Anders “Anden” Matthesen og Lars Hjortshøj.
Hver måned kommer der et nyt program, som du kan finde på hjemmesiden www.stand-up.dk, hvor du kan se hvilke komikere der underholder, og hvis du føler at du selv er vildt morsom, kan du melde dig til “open mike nite” som de kalder det. Jeg vil anbefale at du gør det hurtigt, hvis det er noget for dig, der er nemlig DM i stand-up i november måned.
Vi har før bragt artikler om f.eks Casper Christensen og Lars Hjortshøj, men idag ser vi på den, som jeg personligt mener, er den sjoveste komiker i Danmark, nemlig Jonatan Spang Olesen.
Jonaten blev i 1999 kåret til Danmarks mester i stand-up. Og det var ikke kun de geniale jokes, men også den fede, sjove udstråling som Jonatan har, når han står på scenen, der gjorde at dommerne (som blandt andet var Casper Christensen og Lars Hjortshøj), kårede ham som Danmarks bedste komiker 1999.
Han ramte lige min humor, den aften jeg tændte for fjerneren, for at få øje på en tynd mand med store armbevægelser fortælle om hvordan man kunne tillade sig at være et svin i bussen. Jeg håber virkelig I har set det show (“Gamle damer skøjter ned igennem bussen, og vi kigger ikke engang på dem”).
Idag er Jonatan set som en af verdens største komikere i Danmark, men allerede lang tid før DM i stand-up, var han stor favourit blandt de fleste stand-up fans.
Jeg har gravet lidt i hans bagtid og fandt dette klasse billede fra Aarhus Teater:
Jonatan har nemlig uddannet sig som skuespiller i Aarhus, hvor han blandt andet medvirkede i “Misantropen”. Billedet er taget da han var 3. års elev.