Colin Furze har bygget den vildeste underjordiske mandehule
Lidt ambitiøst? Ikke for manden bag den jet-drevne cykel og katapultsengen...
Colin Furze er noget nær det nærmeste England kommer på en gal opfinder. Manden står bag vilde ting som den jet-drevne cykel, katapultsengen, en bombesikker barnevogn og et kørende lokum - blandt andet!
Men det skal være vildere. Hans seneste afsløring er nemlig lige dele genial, gal, funktionel og paranoid. Han har nemlig bygget en underjordisk mandehule.
I videoen herunder kan du få en cribs-agtig gennemgang af det imponerende bygningsværk, der blandt andet kan prale af et grovkøkken med vand og afløb, et meget udsat toilet, forsyningshylder, trommesæt, katapultseng, kæmpe tv-setup med gaming station og surround, masser af våben (fordi zombieapokalypse) en haj med en laser på ryggen og meget mere. Det er episk.