CoD: Warzone indhold kommer til at krydse progression fra både Modern Warfare og Black Ops: Cold War
Cross-platform play, Cross-generation, Cross-progression
Call of Duty: Warzone er uden tvivl en af de største succeser i nyere Call of Duty-tider, og det betyder at Activision arbejder hårdt på at holde det populære Battle Royale i live.
Det er tidligere blevet annonceret, at Warzone bliver forbundet med Call of Duty: Cold War. Men det har efterladt spillere med en del spørgsmål.
I forbindelse med præsentationen af Call of Duty: Cold War Multiplayer-mode, svarede Activision på en del af disse spørgsmål.
Call of Duty: Warzone fortsætter med at udvikle sig, sideløbende med lanceringen af det nye Call of Duty. Men Warzone beholder alle spilleres progression fra Modern Warfare-æraen, og det gælder både rewards, items og det enorme væld af cosmetics, der er blevet sluppet ud i systemet over de seneste sæsoner af spillet.
Activision kalder det cross-progression.
Call of Duty: Black Ops - Cold War og Warzone, kommer begge til at understøtte både nuværende konsolgeneration, den kommende (PS5, Xbox SX) og PC, og der er gratis generationsupgrades. Cross-generation.
Sidst men ikke mindst, fastholder Warzone Cross-play, denne gang både på tværs af platforme, men også på nuværende og kommende konsolgeneration.