Clarkson, Hammond og May får deres eget bilspil
The Grand Tour Game
Det er stadigvæk svært, ikke at tænke 'Top Gear', når man hører navnene på den gamle værtstrio, der dog snart har været igang med The Grand Tour i 2 år, ovre på Amazon Prime.
Nu får Hammond, May og Clarkson - ellere måske rettere sagte 'The Grand Tour', så et racerspil.
Spillet der blev annonceret under første dag af GamesCom, bliver et episodisk racerspil til både PlayStation 4 og Xbox One.
The Grand Tour Game udvikles af Amazon Game Studios (Jeff Bezos kaster penge i ALT), kommer til at spille på showets koncept, med vilde biler på eksotiske lokationer - og forsøger samtidig at tage en del af den underfundige humor fra værterne med. Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May har nemlig lagt timevis af voice-acting i det.
”Det er et videospil med mig, ham den ødelæggende og ham den langsomme. Det er alt, hvad du behøver at vide,” siger Jeremy Clarkson. “Hvis du altid har ønsket dig at komme ud og køre med os, så er det her det tætteste, du nogensinde kommer. Medmindre du kidnapper James og stjæler hans ansigt.”
”Hvis du nogensinde har ønsket dig at lave, hvad jeg laver, så har du nu chancen,” siger James May, “Selvfølgelig ikke bogstavelig talt. Det er jo bare et spil, så lad venligst være med at kigge i mine skrivebordsskuffer.”
“Jeg bor langt ude på landet, så jeg er mildest talt imponeret over al elektronik,” siger Richard Hammond. ”Men jeg må indrømme, at det her spil er særdeles strålende - især muligheden for 4-player splitscreen.
Der er endnu ingen release-dato på spillet, men det er planlagt, at der skal komme nyt episodevist indhold fra sæson 3 - der forventes at lande til december.