Det er de færreste, der ikke kender navnet Claes Bang, som i de seneste år har bevæget sig sideløbende mellem den danske og internationale scene på skuespilfronten. Den danske skuespiller, født i Odense i 1967, har nemlig formået at bryde lydmuren fra dansk film og tv og slå sit navn fast på den internationale scene.
Claes Bang begyndte sin karriere på Det Danske Teater efter at have afsluttet sin uddannelse på Statens Teaterskole i 1996. I Danmark blev han hurtigt et kendt ansigt med roller i tv-serier som Taxa, Anna Pihl og Broen, og ikke mindst i populære film som Blå Mænd og Den som dræber. Hans karriere tog dog for alvor fart, da han i 2017 landede hovedrollen i Ruben Östlunds prisvindende film The Square.
Filmen vandt Guldpalmen i Cannes, og Bangs portræt af kunstkuratoren Christian cementerede hans status som en skuespiller med både karisma og kant. Det var også denne rolle, der åbnede døren til et væld af internationale projekter.
Siden da har Claes Bang været svær at overse på den internationale scene. Han havde blandt andet en central rolle som Count Dracula i BBC og Netflix-serien Dracula (2020), hvor han med sin intense tilstedeværelse og dybe stemme pustede nyt liv i den klassiske vampyrfortælling.
Han har også spillet over for stjerner som Elizabeth Debicki og Donald Sutherland i thrilleren The Burnt Orange Heresy (2019) og havde en fremtrædende rolle i The Northman (2022), hvor han spillede sammen med blandt andre Alexander Skarsgård og Nicole Kidman.
Lige om hjørnet er han på trapperne med fortællingen om William Tell, og vi har taget en snak med ham i forbindelse med arbejdet på denne legendariske sagnfigur.
Foto: SF Studios
Manden og æblet
Når Claes Bang tager hul på rollen som William Tell, er det ikke bare endnu en historisk figur, han tilføjer til sit repertoire. Det er en karakter med flere lag og en eksistentiel kamp, der overraskede selv hovedpersonen.
Han synes, at idéen om en gammel fortælling om en eksistentialistisk rejse, hvor en mand bliver tvunget til at tage en beslutning i det umulige dilemma, er både dragende og dybt relevant.
“Han bliver sat i en situation, hvor han tvinges til at tage stilling til sin plads i livet.”
Claes ser klare paralleller mellem fortællingen om William Tell og de konflikter, verden står midt i lige nu:
“En historie om en mand, der skal beslutte sig for, at han vil stå op for ondskaben, eller lade tyrannerne styre – det minder på mange måder, om den konflikt vi har lige rundt om hjørnet mellem Rusland og Ukraine. Relevansen er nærmest blevet os foræret, og der er ret klare paralleller til nutidens problematik.”
I en tid hvor Rusland ihærdigt forsøger at invadere Ukraine, klinger tumulten mellem folkefærdet og retfærdighed højere end nogensinde.
“Det er den ældgamle fortælling, som i disse tider viser, at vi nok aldrig bliver klogere.”
Instruktøren og holdet bag filmen har bevidst valgt ikke at modernisere historien. I stedet ville de formidle kilden fra teaterstykket – en sproglig hyldest.
“Det var vigtigt for instruktøren og os, at det ikke blev dagligdagssprog, men nærmere lænede sig op ad Shakespeare i måden, karaktererne formidlede universet på.”
Og ja, nævner man William Tell, så nævner man selvfølgelig også armbrøsten – ikke kun fordi fortællingen kredser om det skæbnesvangre øjeblik, hvor Tell tvinges til at skyde et æble af sønnens hoved. Men også fordi Tell som sagnfigur nærmest havde armbrøsten som en forlængelse af sig selv. Den del tog Claes alvorligt.
For at give rollen realisme trænede han intenst med armbrøsten – ikke så meget med skydning, men med at håndtere våbnet naturligt.
“Vi affyrer på intet tidspunkt en pil i filmen – det vil jo svare til at bruge en rigtig pistol. Men derfor skulle vi stadigvæk kunne danne det indtryk, at jeg så ud som, at jeg vidste, hvad jeg lavede.”
Han nåede omkring 1000 pile på træningsbanen inden optagelserne. Resultatet? Armbrøsten blev nærmest en forlængelse af Tells arm.
Filmen blev skudt i bjergtagende omgivelser i Sydtyrol, Italien, hvor action-sekvenserne fik en ekstra dimension på grund af højderne.
“Jeg mærkede scenerne på en anden måde i de højder. Jeg blev lettere udmattet, og det krævede et par ugers tilvænning.”
Ligesom mange andre kendte han oprindeligt kun William Tell som den scene med æblet og sønnen. Men dykkede hurtigt ned i fortællingens dybere lag.
“Jeg vidste ikke, at dette var den centrale fortælling i denne dybdegående, historiske fortælling – det er jo helt håbløst, men jeg troede måske bare, at han var en del af et omrejsende cirkus! Pludselig var det jo en fortælling om, hvad du ville gøre i en situation, hvor folk vil tage dit land og din ære fra dig.”
Fra Danmark til verden
Claes Bang har for alvor fået vind i sejlene internationalt siden gennembruddet med The Square, der åbnede døre i Hollywood og resten af verden.
“Jeg har i mange år følt mig som en indelåst galophest, der ventede på at blive lukket ud.”
Han beskriver, hvordan han altid har haft en fornemmelse af, at han havde mere at give, end han tidligere fik mulighed for.
Med det internationale momentum følger nye tilbud – men det er ikke alt, han hopper på.
“Jeg kunne ikke finde på at vælge et projekt, bare fordi det var fra Hollywood, hvis jeg ikke kan se mig selv i det. Det har ikke været svært for mig at vælge – langt de fleste af de ting, jeg er blevet tilbudt fra den store vide verden har kunnet bidrage med noget, jeg ikke kunne få herhjemme.”
I dag er han på et punkt, hvor han kan fordybe sig i projekterne uden at tænke over, om det foregår i Hong Kong eller Horsens.
Vi kunne ikke lade være med at stikke lidt til ham og spørge, om han var klar på at genoplive en gammel kending som Anna Pihl.
“Det er en sjov idé! Jeg synes, det kunne være rigtig interessant at se, hvordan sådan et manuskript ville se ud – det er ikke noget, jeg har gjort i, men det er svært ikke at trække på smilebåndet, når du nævner sådan en snart 20 år gammel serie.”
På hjemmefronten vender han også gerne tilbage til sine rødder. Han har spillet sin monolog baseret på Ondskan omkring 400 gange og kalder det en vigtig del af sin proces.
“Det er en god måde lige ‘at komme hjem’ og mærke de helt basale håndværksmæssige kræfter i mit erhverv. Det er en slags re-kalibrering af mit system.”
Superhelte og drømmeprojekter
Selvfølgelig måtte vi også høre, om han kunne se sig selv i en superheltefilm.
“Interessen er der, lad os sige det sådan. Der er måske et eller andet i gang med nogle forhandlinger om noget, men det er så tidlige dage, at jeg slet ikke kan afsløre noget. Men jeg er hverken for eller imod superheltefilm – jeg synes, det er rigtigt sjovt at blande forskellige genrer.”
For Claes handler det altid om selve kernen i fortællingen.
“Jeg ville stadig vælge et kammerspil over en actionfilm. Men samtidig er superheltefilm i nyere tid jo nærmest moderne eventyrfilm – så det kan noget.”
Og drømmeprojektet? Det er enkelt.
“Så ville jeg opfinde en metode, der kunne genoplive David Lynch, så jeg kunne lave en film med ham. Han er den store helt for mig.”
Lige om hjørnet venter flere spændende titler – blandt andet actionskomedien The Wrecking Crew med Dave Bautista og Jason Momoa samt The Great Arch, hvor han dykker ned i fortællingen om Johan von Spreckelsen og Triumfbuen.
I mellemtiden kan du hoppe ind i biografen og se William Tell i biografen fra i dag d. 27. marts!
![]()
Læs også: