Christopher Nolans Tenet har endelig fået dansk premieredato
Som nærmest alt andet i en corona-tid, har Christopher Nolans næste storfilm, Tenet, ladet vente på sig.
Man havde ellers haft forhåbninger om, at den spirituelle efterfølger til Inception, kunne være storfilmen, der ville hjælpe med at trække folk i biografen igen, efter genåbningen. Men i en periode så det sort ud - og efter premieren i USA for uger siden blev udsat på ubestemt tid, var det ikke lysere.
Nu har Warner Bros dog annonceret premieredatoen i danmark, og den er placeret på 26. august.
Bliver Tenet filmen, der lokker dig tilbage i biograf-salens mørke?