Connery

Christopher Nolan ville elske at instruere en James Bond-film

Og vi ville elske at se den!

Christopher Nolan tordner afsted i biograferne med sin skamroste fortælling om Julius Robert Oppenheimer og hans opfindelse af atombomben i filmen, Oppenheimer. 

Og det ryster altid et væld af interviews af sig, som måske, måske ikke giver indikationer om, hvad fremtiden vil bringe for den uhyre talentfulde instruktør.

Mange har spået, at han ville være ideel til at instruere den næste James Bond-film - og franchisen står lige nu ved en skillevej, hvor der skal findes en ny Bond efter Daniel Craig.

Og Nolan har tit givet udtryk for sin kærlighed til Bond-franchisen - og det understreger han tydeligt i et interview på Happy Sad Confused:

"Jeg elsker de film (James Bond-franchisen, red,). Det er pinligt tydeligt, at de har en stor indflydelse på mine film. Jeg forsøger ikke at skjule det - jeg elsker de film."

Hvortil han understreger:

"Det ville være et stort privilegium at lave en."

Måske er tiden moden til, at Nolan introduceres i Bond-universet som den næste spiller? Vi kan kun krydse fingre!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce