Christian E. Christiansens Lev Stærkt [Anmeldelse]
Ny film om streetracing, venskab og kærlighed.
Den danske filminstruktør Christian E. Christiansen blev uddannet på Den Danske Filmskole i 2001, og har sidenhen arbejdet som producer på diverse danske produktioner – han blev for første gang kendt på det danske filmmarked med instruktørdebutfilmen, Råzone, og nu er opfølgeren på vej ind i de danske biografer – Lev Stærkt.
På vegne af Connery var jeg med til gallapremieren på filmen i CinemaxX Århus, og i mit bedste suit begav jeg mig ind i biografmørket og kiggede nærmere på ungdomsfilmen med bl.a. Cyron Melville, Jakob Oftebro og Danica Curcic i hovedrollerne.
Handling
’Lev Stærkt’ handler om unge mænd og deres hang til at køre alt for stærkt i gaderne. Gaderæs, alkohol og hurtig kærlighed er alt sammen noget, der kan sparke liv i en rastløs og adrenalinhungrende vennegruppe. Men kombinationen giver fatale konsekvenser, da Nikolaj og hans bedste ven Martin med speederen i bund slår en ung pige ihjel. Martin ryger i fængsel, og Nikolaj går fri. Ramt af skyldfølelse vil Nikolaj gøre alt for at hjælpe Martin videre, men kærligheden kommer i vejen, da Nikolaj forelsker sig i Martins drømmepige og tvinges ud i et voldsomt dilemma. Filmen er en barsk fortælling om rodløse desperadoer, om venskab, loyalitet, kærlighed og skyld – og drømmen om det ultimative kick, der aldrig holder op.

Anmeldelse
Det første som springer i øjnene ved denne film, er, at instruktøren har skruet op for tempoet og fokuseret på et meget adrenalinpumpende plot. Handlingen spiller fornemt sammen med selve den konstruktionsmæssige struktur i opbygningen, hvor snedige kameraskift og heftige billedrystelser skaber en troværdig og realistisk fornemmelse af filmens fartfokus. Man kunne godt frygte, at filmen måske ville være en efterligning af Hollywoods ’The Fast and Furious’-franchise, men de bange anelser bliver hurtigt gjort til skamme, da filmen åbner op for et bankende hjerte af ægte følelser, dygtigt skuespil og et yderst interessant plot. Instruktøren har uden tvivl haft en interesse for de forskellige minoritetsgrupper i samfundet, og den filmiske illustrering af streetracere giver et troværdigt indblik i en verden, hvor ikke blot bilisternes liv, men også uskyldige fodgængere liv balancerer på en knivsæg.
Æstetisk set rummer filmen en meget minimalistisk opstilling med fokus på ansigtsmimik og en indskrænket dialog. Det har den effekt, at filmen bygger en minutiøs stemning op, som udspringer af den meget ’nede-på-jorden’-handling og de meget dystre undertoner i det følelsesladede plot. Præcisionskørernes placering på stuntholdet resulterer i nogle vanvittigt flotte bilscener, hvor man for alvor kommer tæt på hele scenariet – man kan nærmest lugte brændt gummi og mærke den stikkende dårlige samvittighed i hovedpersonernes konfrontation med konsekvenserne af sine egne valg. Filmen beskæftiger sig generelt med de øjeblikke i livet, hvor man er nået over grænsen - og det fungerer helt sublimt. Man kommer helt tæt på kroppen af de involverede personer, og man føler den stikkende samvittighed, som påvirker os til at tænke en ekstra gang over tingene.
En stor del af filmens succes skyldes helt sikkert også de førende roller i filmen – Cyron Melville som den ambivalente karakter med en fod i hver lejr og en moralsk samvittighed bag hans hårde ydre. Jakob Oftebro som den følelsespåvirkede gerningsmand, der leverer nogle ret overvældende præstationer i forhold til sin karakters ustabilitet. Værd at nævne er også resten af vennegruppen i form af Joakim Ingversen og Caspar Fomsgaard, som leverer det komiske afbræk til filmens meget alvorlige tone. Man kan heller ikke komme uden om den unge, spirende skuespillerinde, Danica Curcic, som ikke uden grund blev kåret som en af de ti lovende talenter til dette års Berlin Film Festival. Hun yder et godt modspil til Melvilles karakter, og lever sig ind i rollen på en meget naturlig måde.
Samlet set er ’Lev Stærkt’ en vellykket fortælling om streetracing, venskab og grænseoverskridelser, og med et solidt cast og en dygtig instruktør bliver denne danske film efter min mening uden tvivl en succes i de danske biografer.

Holdet fra Lev Stærkt(minus Jakob Oftebro)
Under selve gallapremieren fik jeg mig også lige en hurtig snak med instruktøren om sin nye film:
I to af dine film har du haft fokus på en række uoficielle minoriteter i samfundet, pigebander i Råzone og streetracere i Lev Stærkt – hvad er det, der fanger din interesse hos disse grupper?
Jeg har altid haft en interesse for de grupper i livet, som skiller sig ud. Netop minoritetsgrupperne, som du selv nævner. Men den grundlæggende tanke bag min interesse er at fokusere på grupper, som går over grænsen. Der er altid en spændende tematik omkring folk, som lever på kanten af livet, men jeg vil gerne skubbe filmens handling helt udover kanten og kigge nærmere på, hvad der sker. Det var ikke for så længe siden at en ung pige mistede livet på grund af streetracere, og på den måde bliver filmen også en måde at sætte fokus på hele dette tabubelagte område.
Filmens viste nogle vanvittige stuntscener i køretøjerne – hvordan fik i dem i kassen?
Vi konsulterede med en række professionelle precision-drivers, som hjalp os med at koordinere scenerne i forhold til bedst mulig sikkerhed, men alligevel med højest muligt fart. Uden dem ville vi ikke kunne have lavet så hektiske biljagter, og vi var også ude på Striben i Århus, hvor vi fik se en masse ræs og fik nogle gode ideer til filmen.
Hvor lang tid har filmen været undervejs?
Det har taget godt og vel et år at få produceret filmen færdig. Selve filmen er blevet optaget her i Århus, så vi kan alle sammen med god samvittighed sige, at filmen er vendt hjem.
Har du nogen planer for fremtiden efter denne film?
Jeg går altid rundt med en masse ideer på tegnebrættet, men lige for tiden har Lev Stærkt haft al fokus – så der er ingen konkrete ting på tegnebrættet, så nu må vi se, hvad fremtiden bringer!
Tak for din tid og held og lykke i fremtiden!