Connery

Chefredaktørens garagesalg

Mit hjem har brug for en udrensning, hjælp os her!

Chefredaktørens garagesalg
Så har der været oprydning i det lille hjem, og hold da op, hvor er der røget en del på ”salgbart” listen. Det er ting, som stille og roligt har hobet sig op igennem længere tid, men ting, som jeg så absolut aldrig får brugt eller bruger længere. Jeg skal derfor af med dem.

Som chefredaktør for Danmarks største online livsstilsmagasin for mænd, må det simpelthen være en smal sag – Jeg går ud fra nogen af jer, der læser med, har lidt mønt, og er glade for gadgets, møbler og andet habengut. Det hele er så godt som nyt, men desværre uden kvittering, fordi det har været en del af vores normale indbo herhjemme.

Her er listen, byd bare ind:

- Xbox m. Guitar Hero Guitar og 15 spil, kun lidt brugt 450 kr.

- Arne Jacobsen Ægget (lidt slidt, men pæn) 5.000, gav selv 30.000 for 1 år siden

- Panasonic LCD Fladskærm nypris ( i 2009) 10.000 sælges for 1.000

- K2 Rulleskøjter, aldrig brugt ny pris 4.000, sælges for 500 kr.

- Alle Disney DVD’er komplet samling 48 stk. nypris 8500, sælges for 1.000 kr.

Der kan naturligvis fremsendes billeder på alle varerne, så du kan tjekke dem ud. Jeg leverer dem helst personligt, da jeg bor i Sverige.

Skriv på [email protected]  

------

Nå men anyway, så er ovenstående et fantastisk eksempel på tilbud, som simpelthen lyder for godt til at være sandt. Det er sikkert en af den slags tilbud, der har efterladt en familie med et tomt hjem og en masse bitre timer på grund af et indbrud. 

Grunden til ovenstående er, at jeg faldt over en kampagne fra det kriminalpræventive råd, som har sat fokus, på det her med hælervarer. Kampagnen hedder ”Tænk over prisen” og findes på http://taenkoverprisen.dk.

Her lister de en masse brugbar info og lovgivning om hæleri og køb af hælervarer.

De store spørgsmål er: 

-
Overvejede du at købe fra mit garage salg?

- Handler du i visse tilfælde”i god tro” og vender det blinde øje til?

- Tænker du altid over, hvor varerne kommer fra!?

- Sidder du måske og kigger på en anden persons fjernsyn hjemme i stuen?

- Ville du melde din kammerat, hvis du vidste han købte eller solgte hælervarer?
ANNONCE
Del

Seneste nyt