Film
Charlie Cox, Jon Bernthal and Vincent D’Onofrio vender officielt tilbage i Daredevil marts 2025
Daredevil: Born Again har fået officiel premiere til næste år!
Der var mere eller mindre fan-ramaskrig, da Disney købte Marvel og hentede alle deres rettigheder og produktioner med over til Disney+.
Det betød, at enorme hitserier såsom Daredevil og Jessica Jones blev sakset fra Netflix' original-serier.
Heldigvis har fan-hypet holdt sig selv i live længe nok til, at Disney er gået med til at fortsætte Daredevil-universet på mere eller mindre samme præmisser.
Daredevil-serien, som kørte i tre sæsoner, bliver nu genoplivet i et nyt format, der passende går under navnet Daredevil: Born Again.
Og nu har vi langt om længe fået en officiel premieredato efter årevis med rygter og små bekræftelser.
Marvel's chef for TV & Streaming har fortalt, at den nye serie vil få premiere i marts 2025.
Og bare rolig – Charlie Cox vender stærkt tilbage som Matt Murdock, mens både Jon Bernthal og Vincent D'Onofrio vender tilbage som Punisher og Wilson Fisk.
Vi glæder os!