Chardonnay
Chardonnay er nok den mest kendte drue foruden Cabernet Sauvignon.
Vi vil her på Connery.dk i fremtiden værne lidt mere omkring vores mad&vin sektion. I den forbindelse har vi indgået et samarbejde med Jacob Kocemba som til dagligt fungerer som vintjener på The Dining Room - her første artikel fra Jacob
Chardonnay er nok den mest kendte drue foruden Cabernet Sauvignon. Alle lande, der laver vin, har Chardonnaystokke på deres marker. Hvis der ikke er en direkte produktion, er der Chardonnay på forsøgsbasis.
Lidt Historie
Dengang de "nye" vinlande kom frem, så de sig om efter en drue, der laver gode vine og som havde et godt rygte.
De fandt Chardonnay i Bourgogne, som på de rigtige marker høstede meget hæder og høje priser. Så de nye vinbønder begyndte at plante Chardonnay alle steder, hvor der var potentiale for vindyrkning.
Efterhånden stod der Chardonnay på mange vin-etiketter og den almindelige forbruger begyndte at gå efter vine lavet på Chardonnay. Der kom en stor efterspørgsel på denne drue, så selv Italien og Spanien hev deres 100 år gamle vinstokke op, for at give plads til Chardonnay.
Chardonnay er i dag et verdensomspændende varemærke, som alle kender og som bliver dyrket i næsten alle lande.
Chardonnay har samme DNA-strukturer som Pinot Noir og det er bevist (ved genforskning) at Chardonnay er en krydsning af to druesorter nemlig Pinot Noir og Gouais Blanc, begge sorter blev plantet i det nordøstlige Frankrig i middelalderen og må siges at stamme derfra.
Dyrkning
En af de faktorer som har gjort Chardonnay så populær, er dens store tilpasningsevne. Den kan gro næsten alle steder, som er egnet for vinfremstilling og tit med glimrende resultater. Den egner sig godt til fadlagering og står flot uden.
Men Chardonnay smager ikke ens, der er stor forskel fra region til region. I køligere klimaer bliver den tyndere og får en mere stålagtig smag og mere markant syre (Chablis, Champagne). I varmere klimaer bliver den mere fed og tung i smagen og syreindholdet er ikke ret stort (Australien, Sydafrika). Nogle producenter har en vis tilbøjelighed til at give vinen alt for meget fad, så meget at Chardonnayens egenskaber bliver kvalt i fadsmag.
Man siger generelt, at Chardonnay gror bedst i en jordbund som indeholder kalk, kalksten, ler, og mergel. Men Chardonnay har vist glimrende resultater i andre jordbunde.
Chardonnay verden rundt.
Chardonnays verdensturné har giver mange godt resultater, men der har også været mange svipsere. Den Chardonnayvante forbruger i dag ved bedre, og er begyndt at stille krav til vinen. Så mange af de dårlige producenter er automatisk blevet fravalgt.
Kvaliteten er generelt blevet bedre og der er kommet "nye klassikere" til. Lande som New Zealand, Chile, Australien, og den amerikanske stat Californien er steder, som laver rigtig god Chardonnay. Der findes også nogle som bare vil lave profit, men de bliver færre og færre.
Næsten alle vinproducerende lande laver Chardonnay, også de små lande, bla. laver Cha Ksara en god Chardonnay fra deres højtliggende vinmarker i Libanon.
Man kan få Chardonnay i dag i alle prisklasser lige fra 30 kr. til 3000 kr. og de kan sagtens være dyrere, det er alt efter smag og behag.
Connery.dk anbefaler:
1. Til drengerøven - spørg i Brugsen
2. Til playeren - Domaine Alfred, Californien, pris ca. 300 kr. Købes hos Otto Sueneson
3. Til millionæren - Le Montrachet Domaine Leflaive 1996, pris ca. 7000 kr. Købes på auktion
Chardonnay er nok den mest kendte drue foruden Cabernet Sauvignon. Alle lande, der laver vin, har Chardonnaystokke på deres marker. Hvis der ikke er en direkte produktion, er der Chardonnay på forsøgsbasis.
Lidt Historie
Dengang de "nye" vinlande kom frem, så de sig om efter en drue, der laver gode vine og som havde et godt rygte.
De fandt Chardonnay i Bourgogne, som på de rigtige marker høstede meget hæder og høje priser. Så de nye vinbønder begyndte at plante Chardonnay alle steder, hvor der var potentiale for vindyrkning.
Efterhånden stod der Chardonnay på mange vin-etiketter og den almindelige forbruger begyndte at gå efter vine lavet på Chardonnay. Der kom en stor efterspørgsel på denne drue, så selv Italien og Spanien hev deres 100 år gamle vinstokke op, for at give plads til Chardonnay.
Chardonnay er i dag et verdensomspændende varemærke, som alle kender og som bliver dyrket i næsten alle lande.
Chardonnay har samme DNA-strukturer som Pinot Noir og det er bevist (ved genforskning) at Chardonnay er en krydsning af to druesorter nemlig Pinot Noir og Gouais Blanc, begge sorter blev plantet i det nordøstlige Frankrig i middelalderen og må siges at stamme derfra.
Dyrkning
En af de faktorer som har gjort Chardonnay så populær, er dens store tilpasningsevne. Den kan gro næsten alle steder, som er egnet for vinfremstilling og tit med glimrende resultater. Den egner sig godt til fadlagering og står flot uden.
Men Chardonnay smager ikke ens, der er stor forskel fra region til region. I køligere klimaer bliver den tyndere og får en mere stålagtig smag og mere markant syre (Chablis, Champagne). I varmere klimaer bliver den mere fed og tung i smagen og syreindholdet er ikke ret stort (Australien, Sydafrika). Nogle producenter har en vis tilbøjelighed til at give vinen alt for meget fad, så meget at Chardonnayens egenskaber bliver kvalt i fadsmag.
Man siger generelt, at Chardonnay gror bedst i en jordbund som indeholder kalk, kalksten, ler, og mergel. Men Chardonnay har vist glimrende resultater i andre jordbunde.
Chardonnay verden rundt.
Chardonnays verdensturné har giver mange godt resultater, men der har også været mange svipsere. Den Chardonnayvante forbruger i dag ved bedre, og er begyndt at stille krav til vinen. Så mange af de dårlige producenter er automatisk blevet fravalgt.
Kvaliteten er generelt blevet bedre og der er kommet "nye klassikere" til. Lande som New Zealand, Chile, Australien, og den amerikanske stat Californien er steder, som laver rigtig god Chardonnay. Der findes også nogle som bare vil lave profit, men de bliver færre og færre.
Næsten alle vinproducerende lande laver Chardonnay, også de små lande, bla. laver Cha Ksara en god Chardonnay fra deres højtliggende vinmarker i Libanon.
Man kan få Chardonnay i dag i alle prisklasser lige fra 30 kr. til 3000 kr. og de kan sagtens være dyrere, det er alt efter smag og behag.
Connery.dk anbefaler:
1. Til drengerøven - spørg i Brugsen
2. Til playeren - Domaine Alfred, Californien, pris ca. 300 kr. Købes hos Otto Sueneson
3. Til millionæren - Le Montrachet Domaine Leflaive 1996, pris ca. 7000 kr. Købes på auktion
