Dette er en suppe, som min mor har lavet til mig, gennem hele min opvækst – og vi har som minimum fået den hvert år til nytår.
Min mor bruger en del mere smør i opskriften end mig, men det kan man jo selv eksperimentere med. Låget bruges som tilbehør til suppen, og erstatter brød.
Denne opskrift er beregnet til 4 personer
Ingredienser
1 bakke champignon skåret i ¼ stykker
5 store hakkede skalotteløg
5 fint hakkede fed hvidløg
1 liter hønsekødssuppe
25 gram smør
300 gram stegt kylling filet i tern
2 bundter fint hakket persille
Salt
Peber
4 plader optøet butterdej
1 sammen pisket æg
Info: Det er selvfølgelig optimalt selv at koge en høne, og bruge suppen og kødet derfra – men dette er den nemme løsning. Jeg bruger normalt frossen hønsekødssuppe, men tør den op – og sigter grønsagerne fra.
TIP: Hvis man ønsker en mere cremet suppe kan man røre 1½ dl fløde op med 3 spsk mel og tilsætte til suppen efter den er kogt op. Man kan også tilsætte optøede rejer inden dejen kommet på, istedet for kyllingen.
Tilberedning
Steg champignon og løg i en gryde i lidt smør, indtil de er møre.
Tilsæt de øvrige ingredienser på nær persille
Varm suppen igennem
Tilsæt persille og smag til med salt og peber
Lad suppen køle lidt af
Tænd ovnen på 200 grader
Smør kanten på de ildfaste skåle med smør
Rul butterdejen ud, så den ca. er 50% større
Skær nogle cirkler i dejen, der ca. går 2 cm under kanten på skålene
Lag dejen over skålene, pres den let
Pensel dejen med æg, og drys den med salt
Bag suppeskålene på en plade i ca. 25 til 30 minutter, eller indtil butterdejen er fin og gylden.
Info: Det er vigtigt at suppen køler af inden bagningen, da dejen ellers bliver blød – og falder ned i suppen. Suppen bliver utrolig varm, så pas på.
Bon Appetit!