Connery

CeBIT 2005 - Sony Ericsson

På CeBIT messen præsenteres de kommende mobiler fra såvel kendte som mindre kendte mobilfabrikanter og vi kigger i denne artikel nærmere på hvad Sony Ericsson har at byde på.

CeBIT 2005 - Sony Ericsson
Enhver mobilproducent med respekt for sig selv, har en stand på CeBIT-messen der repræsenterer en selv og det man står for. Dette var også tilfældet ved Sony Ericssons stand, der ligesom deres telefoner og reklamer om samme, var bygget op som var det en kasse og meget kreativt, både med former og farver. Indeni var der lavet en stand til hver model, hvor der var placeret 5-8 telefoner at den givne model. Dette var genialt gjort af Sony Ericsson da det derfor var nemt at prøve en telefon uden at man skulle stå i kø. Desuden var der også minimum en model-repræsentant ved hver stand, således at man kunne få besvaret de spørgsmål man nu end måtte have. Som ved alle de andre stande, var der nok telefoner at vælge i mellem, og vi begyndte fra en ende af.

Allerede inden CeBITs start så vi de første billeder af Sony Ericssons nye 3G telefoner, K600 og Z800, så vi vidste på forhold hvad der ville vente os på deres stand. Disse var da også særdeles attraktive og spændende, men ud over deres nye 3G modeller havde Sony Ericsson også en flot lineup af normale GSM telefoner, hvor især W800 walkman fik megen opmærksomhed, sammen med det nyudviklede rullende bluetooth kamera, ROB-1.

Da vi som sagt allerede vidste en del om Sony Ericssons nye 3G telefoner, synes vi det var på sin plads at ligge ud med dem, ligesom for at få bekræftet at vi går en lys tid i møde med hensyn til 3G-telefonernes størrelse og kunnen. Derfor røg vi med det samme over til Z800 (venstre billede), som er en klaptelefon der er udstyret med et udvendigt LCD-display der har 65.536 farver og et indvendigt LCD display med hele 262.000 farver. Herudover er telefonen også udstyret med et såkaldt "motion Eye&trade" 1,3 megapixel-kamera, som er et roterbart kamera, hvilket dog i sig selv ikke er nogen ny opfindelse. Desuden har telefonen bluetooth, IrDA og 6 MB hukommelse, hvilket dog er alt for lidt for en telefon der både kan afspille musik og video (mp3 og mpeg4). Telefonen er da så heldigvis også udstyret med sonys hukommelseskort, Memory Stick Duo, så man kan udvide den noget begrænset telefonhukommelse. Z800 ser altså ud til at blive en god afløser for Sony Ericssons Z1010, og vi glæder os til at se mere til den herhjemme. Efter en længere søforklaring fra Z800"s model-repræsentant, gik turen videre til K600 (højre billede), som er Sony Ericssons første 3G telefon der ikke er klaptelefon. K600 er ligeledes Z800 en 3G mobil, som er udstyret med et 1,3 megapixel-kamera, dog ikke et roterbart et, hvilket jo er tilfældet med Z800. K600 er nemlig udstyret med det udvendige megapixel-kamera, men derudover også et indvendigt kamera, som hovedsagligt skal bruges til videoopkald, hvilket faktisk også er tilfældet med Z1010 som også er udstyret med to kameraer. Hvad angår menu og specifikationer så er de to nye 3G telefoner meget ens, dog kan K600 ikke udvides med Memory Stick Duo kort, men har dog 37 mb indbygget hukommelse og er derudover også udstyret med en FM-radio.

En ting jeg undrede mig over ved denne telefon, er at Sony Ericsson har valgt at give den navnet K600. Telefonen understøtter godt nok UMTS, men er den første 3G-telefon fra Sony Ericsson der ikke er en clamshell og herudover er telefonen, grundet dens navn, placeret mellem de populære K500 og K700, der begge ikke understøttet UMTS-netværk.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Sony Ericsson
CeBIT 2005 - Sony Ericsson
Z800                                          K600


Efter at have tjekke de nye 3G modeller ud, fandt vi i folkemængden og forvirringen vej til K-seriens nye topmodel, K750. Denne telefon er udstyret med et 2 megapixel-kamera, og betjeningen af dette er meget lig med det man finder på normale digitalkameraer. Kameraet har desuden "auto fokus" og foto lys, som forbedrer det billede resultatet. K750 er udstyret med et LCD-display med 262.000 farver, med en opløsning på 176 x 220 pixels. Telefonen kommer med 38 mb indbygget hukommelse, men kan tage op til 1 GB Memory Stick Duo kort, hvilket skulle være nok for de fleste. K750 har selvfølgelig bluetooth, IrDA og derudover også FM radio og 3D spil. Funktionsmæssigt tilbyder K750 alt hvad man overhovedet kunne tænke sig, selvom den dog ikke understøtter UMTS. Til gengæld tilbyder K750 et af markedets bedste mobilkameraer der som sagt har 2 megapixel, hvilket vil sige vi nærmer os billedkvaliteten som ses ved nogle af de bedre lavpris digitalkameraer.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Sony Ericsson
CeBIT 2005 - Sony Ericsson
K750


Endelig kom turen til den Sony Ericsson model som jeg personligt havde størst forventninger til, nemlig W800 walkman. W800 er primært tænkt som en kombination af mobil og avanceret digital musikafspiller, og der medfølger derfor også software til CD-ripping, så man nemt og hurtigt kan rippe og samtidigt overføre musikken til telefonen. Telefonen har 38 mb indbygget hukommelse, hvor man kan gemme sine favoritsange, billeder og video. Desuden tager telefonen også Memory Stick Duo kort med op til 1 GB plads, for de 38 mb indbygget hukommelse rækker ikke langt med en telefon som primært skal anvendes som musikafspiller.

W800 er ligesom de andre nye Sony Ericsson telefoner udstyret med et 176 x 220 pixels farve-LCD display med 262.000 farver. Desuden har telefonen også bluetooth, IrDA og FM-radio, som gør telefonen til den fuldendte musik-telefoner og et godt alternativ til de normale Mp3-afspillere. Hertil kommer det også at W800 kun vejer 99 gram og måler 100 x 46 x 18 mm, hvilket må sige sig at være udmærket for en telefon med både 2 megapixel kamera, radio og som sagt mange andre specifikationer.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Sony Ericsson
CeBIT 2005 - Sony Ericsson
W800


Efter at have set og prøvet nogle yderst imponerende telefoner som selvfølgelig ligger i den noget dyre ende ret prismæssigt, kom turen til Sony Ericssons to nye "billig"-telefoner, J300 (venstre billede) og K300 (højre billede). Begge telefoner er udstyret med et 128 x 128 pixels farve STN display som begge har 65.536 farver, hvilket jo ikke ligefrem er prangende men nok til den ikke så krævende bruger. Begge telefoner ligger i den lette ende hvad angår vægten, for K300 vejer kun 85 gram og J300 imponerende 78 gram. Den lette vægt betyder så også at man må gå på kompromis med de tekniske specifikationer, hvilket betyder man ikke får bluetooth og ved J300 får man desuden heller ikke IrDA. K300 er dog udstyret med et kamera, men det er kun et VGA-kamera, som kan tage billeder i en opløsning op til 640 x 480. Hukommelse er heller ikke noget som de to telefoner har meget af, for de er begge kun udstyret med 12 mb indbygget hukommelse, og man har med ingen af telefonerne mulighed for at øge hukommelsen med Memory Stick Duo kort, som jo er tilfældet med de dyrere modeller. Herudover har J300 kun dual band GSM, hvor K300 har triple band GSM. Som en ekstra lille sjov ting så har man med J300 mulighed for at "style" sin telefon, ved at udskifte fronten og bagsiden med de såkaldte udskiftelige "Style-Up-fronte". Der er altså tale om to små lette telefoner, som ikke imponerede meget med hensyn til specifikationer men til gengæld nok skal blive attraktive for prisbeviste brugere der ikke stiller de største krav til sin telefon.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Sony Ericsson
CeBIT 2005 - Sony Ericsson
J300                                          K300


Udover at fremvise sine telefonmodeller, fremviste Sony Ericsson også deres nye tilbehør til disse, hvilket inkluderede et rullende bluetooth kamera også kaldt ROB-1. Hvis man er den heldige ejer af enten en K750, P900 eller P910, så har man muligheden for at kunne styre ROB-1, som kan styres op til 50 meter væk fra en. Foran på det rullende kamera sidder der nogle små men dog kraftige lygter så man har mulighed for at styre frem selvom der er mørkt. Kameraet kan drejes 70° opad og 20° nedad og kan derudover steame video med 15 billeder i sekundet direkte til mobilen.

Dette lidt anderledes stykke tilbehør, tvivler jeg dog på skal ses som andet end underholdning ligesom det også er tilfældet med Sony Ericssons bluetooth bil, som er en lille fjernstyret bil man kan styre med telefonen. Denne bluetooth bil har dog den fordel at den kan benyttes af forholdsvis mange modeller, jeg tror faktisk det er alle Sony Ericsson modeller med bluetooth der kan anvendes. ROB-1 kan kun på nuværende tidspunkt anvendes med 3 forskellige telefoner, som alle ligger i den dyre ende prismæssigt, eller med computeren. Alligevel er det nu et meget sjovt stykke tilbehør som Sony Ericsson nu tilbyder og det viser blot hvilke muligheder der ligger i de trådløse teknologier som bluetooth.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Sony Ericsson
ROB-1
Del

Seneste nyt

Annonce