Connery

CeBIT 2005 - Siemens

I denne artikel bliver det sat fokus på alle de nye produkter, som Siemens har fremvist på dette års CeBIT messe. Blandt andet kan nævnes den nye SXG75 med GPS Navigator og deres nye interaktive TV til mobiltelefoner

CeBIT 2005 - Siemens
I år var det mit første besøg på CeBIT messen, og især Siemens stand havde jeg set meget frem til at besøge, idet jeg nu er meget glad for Siemens produkter. Som alle de andre store mobilproducenter var det nogle enorme opsætninger de havde, og der var gjort utrolig meget ud af at præsentere deres nye modeller på den bedst mulige måde. Inde på deres område stod der overalt glasmontre med deres forskellige modeller, både fra denne generation og den næste generation af telefoner. Det var selvfølgelig de nye modeller vi havde mest interesse i at se nærmere på, idet vi allerede både har anmeldt Siemens S65 og Siemens SK65 her på siden. Så vi gik straks i gang med at se nærmere på de nye telefoner, og for at prøve dem var det nødvendigt at spørge de personer der stod rundt omkring på standen. Så vi kunne ligeså godt gå systematisk til værks, og starte fra en ende af.

Den første model vi fik lejlighed til at teste var Siemens M75 fra den nye x75 serie. Telefonen er ligesom sine forgængere i M-serien stød- og vandabsorberende, hvilket vi også fik bevist på standen, hvor folkene der "passede på telefonerne" stod og tabte dem på gulvet med vilje, så vi kunne se hvordan den ikke tog skade af stødene. Om dette kan være sundt i længden tvivler jeg dog meget på. Telefonen kommer med TFT display med 262.000 farver og en opløsning på 132x176 pixels. Af indbygget hukommelse har den 14mb, men det er muligt selv at udvide denne plads med et RS-MMS kort. Til dataoverførelse har den Bluetooth, IrDA og Class 10 GPRS. Der er også blevet plads til en integreret Mp3-afspiller, og et 1.3megapixel kamera, så muligheden for at udvide telefonen med mere plads er tiltrængt, da de 14mb ikke rækker langt, hvis man både har musik og billeder liggende. Vi fik også testet CX75 (til højre på billedet), som er den samme telefon som M75, bare uden håndværkerpræget, og det robuste look. Begge telefoner er tilegnet middelklassen, så disse modeller vil ikke komme til at ligge i den dyre ende af prisskalaen.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Siemens
CeBIT 2005 - Siemens
Mere spændende var SXG75. Denne telefon var stadig i udviklingsfasen, så den model vi prøvede, var kun en skrabet prototype, derfor var det svært at danne et fuldt overblik over telefons funktioner. Men telefonen bliver Siemens første 3G/UMTS model, og kommer med et stort display, der har en opløsning på hele 240x320 pixels (QVGA) og 262.000 farver. Ud over det, så kommer den med indbygget GPS Navigator, som det også ses på billedet. Ligeledes har den FM radio, MP3-afspiller, Bluetooth og IrDA, udskifteligt RS-MMC kort, 128mb indbygget hukommelse, samt mulighed for at læse Word, Excel og PDF filer. Styresystemet er bygget over Symbian, ligesom Siemens SX1 var. Et 2 megapixelkamera er der også blevet plads til, samt et andet kamera til videosamtaler. Telefonen har en standby tid på hele 400 timer, og en taletid på henholdsvis 5 og 6 timer, alt efter om man bruger UMTS eller GSM nettet. Det regnes med at SXG75 vil ramme butikkerne mellem juli og september i år.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Siemens
CeBIT 2005 - Siemens
En mobil til det kvindelige publikum var der også blevet plads til, nemlig CL75. Den minder en del om deres Xelibri serie, som var en række designtelefoner, der var utrolig små, men ikke rigtig havde nogen smarte funktioner. Telefonen måler 87 x 44 x 23 mm, og vejer kun 90 gram, hvilket gør at den passer perfekt ned i håndtasken, eller i bukselommen. CL75 er en oval clamshell telefon, og har et blomstret cover, der igen viser at denne telefon ikke egner sig til fyrene, medmindre de er ekstrem feminine. For det ikke skulle være nok, så gemmer der sig også et spejl bag telefonens display. Spejlet kommer til syne når man trykker på en knap, der slukker for telefonens display. På den måde har kvinderne altid mulighed for at sætte håret eller ligge makeup uanset hvor de befinder sig, bare de har husket deres Siemens CL75. Men ud over disse meget specielle funktioner, så har telefonen også Push-To-Talk, og det nye Wireless Village-baserede Instant Messaging, samt selvfølgelig SMS, MMS og GPRS. Der er ikke blevet plads til noget megapixelkamera i denne model, så man må nøjes med et på 0,3, og derfor har telefonen også kun 11mb indbygget hukommelse, da billederne ikke fylder så meget. Telefonen kommer i 2. kvartal af 2005, og det cover, som vi har taget billeder af i denne artikel, vil også blive det som telefonen kommer med i butikkerne. Ligeledes findes den i en anden variant, dog var det ikke muligt at se denne på messen.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Siemens
CeBIT 2005 - Siemens
På deres stand blev vi også præsenteret for deres nye klaptelefon, Siemens SF65, der dog allerede nu kan købes i handlen. Som det også ses af modelnavnet, så er det en telefon fra x65 serien, hvilket vil sige, at telefon ikke rigtig byder på noget der endnu ikke er set. Derfor har denne telefon også kun 65.000 farver, og et display på 128x160 pixels. Men grunden til at den alligevel har fået en plads i denne artikel er dens design, der er utrolig smart. Som sagt er det en klaptelefon, men skærmen kan vendes om inden man klapper den sammen, og på den måde kommer telefonen til at ligne et digitalkamera, hvilket var en meget fed feature synes vi. Det indbyggede kamera er desuden, ligesom i S65, et 1.3 megapixelkamera med en max opløsning på 1280x960 pixels og 4x digital zoom.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Siemens
CeBIT 2005 - Siemens
Der har inden CeBITs start fløjet en række billeder rundt på nettet af en ny concept mobil fra Siemens, og nu fik selv chancen for at bekræfte mobilens eksistens. Det er endnu sparsomt med informationerne om denne mobil, men telefonen skulle efter signende komme til at hedde Siemens SX2 Concept. Men det er sikkert, at denne model kommer med de samme funktioner, som vi så det i SX1, dvs. mp3-afspiller, symbian OS, Bluetooth, videoplayback og meget mere. Af opdateringer skal vi nok regne med en større skærm samt opløsning, og så er det meget bemærkelsesværdigt, at tasterne denne gang sidder endnu mere mærkeligt, end de gjorde på Siemens SX1.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Siemens
Ud over de traditionelle mobiltelefoner, så kunne Siemens også fremvise deres nye DVB-H interaktive TV. Denne specielle prototype af en telefon gør det muligt, at se TV direkte på telefonen. Om man har lyst til at rende rundt med sådan en stor mobil er op til en selv, men med den store skærm, så er der rig mulighed for at se TV lige meget for man end befinder sig. Vi fik en smagsprøve på teknologien, og det virkede forbløffende godt, blandt andet kunne vi se den tyske musikkanal VIVA+. Af hukommelse har den indbygget 1GB, så der skulle være rig mulighed for at gemme film eller lignende på mobilen til senere fremvisning.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Siemens
Den næste telefon jeg vil præsenterer, er også en meget tidlig udgave af en meget speciel mobil fra Siemens. Vi har ikke noget modelnummer på den, og vi har heller ikke nogen informationer om den, ud over disse billeder. Telefonens design er meget specielt, og minder lidt om et militært bæltekøretøj på den måde den skal åbnes. Ved at skubbe telefonens front nedad slides skærmen op bagved telefonen, og tastaturet kommer frem foran.
ANNONCE
CeBIT 2005 - Siemens
CeBIT 2005 - Siemens
Del

Seneste nyt

Annonce