Caufield - I Love The Future
Britpopbølgen er 15 år forsinket endelig nået til Danmark i form af albummet I Love The Future fra den dansk/svensk/engelske gruppe Caufield.
Naturligvis har britpoppen præget dansk musik i bredere forstand, men Caufield kultiverer på sin debut-LP lyden tilsat et lille stænk post-punk, i en sådan grad at lytteren føler sig hensat til en tidslomme af konserveret britisk lyd. Og lad os slå fast med det samme at Caufield gør det glimrende. Musikken er elektronisk og spændt ud et yderst dansabelt sted mellem grupper som Moi Caprice og Pulp, og albummet som helhed bærer præg af aldrig at tabe pusten; albummet fænger umiddelbart med den iørefaldende Bouncer og byder ikke på et eneste svagt nummer, til afsluttende og intense Shortcuts klinger ud som et af albummets absolutte perler. Måske skyldes det gruppens smittende glæde ved musikken, som sikkert også er den lim, der har holdt musikerne sammen, på trods af at det har taget en flybillet fra England til Danmark, hver gang gruppen skulle øve.
Caufields multinationale baggrund er til gengæld ikke særlig tydelig i musikken, og det er synd. Det ville have givet de fleste numre et gevaldigt løft, hvis britiske bandmedlem Nigel Lahney havde bibragt bandets tekster en mere flydende tilgang til det engelske sprog. Generelt bærer de præg af at være skrevet på det engelsk, drengene har lært i skolen, snarere end et organisk engelsk, de forstår deres hverdag indenfor. Det er svært i denne sammenhæng at undgå igen at sammenligne med Moi Caprice, der viser, at danske sangskrivere faktisk kan opnå en organisk beherskelse af det engelske sprog.
Hvad Caufield ikke har i overvældende sangskrivningstalent, har de til gengæld i forsanger Jannik Tai Mosholt, som med en bidende, varieret og til tider lettere nasal vokalfremførelse bringer teksterne til live, og spidder dem fast i din bevidsthed. Han formår den fine balancegang mellem på den ene side at bringe lidenskabelighed til musikken og på den anden side at undgå at falde i en patetisk grøft. He fuckin' means it man! Sådan lyder det i hvert fald, og det gør Caufield til et anbefalelsesværdigt bekendtskab. Nok rummer Caufield ikke store sandheder eller vigtige sociale kommentarer, men Janniks fremførelse gør det svært ikke at overgive sig til musikken; den fremstår som det vigtigste lige nu og her.
I Love The Future er på trods af sin entydigt livsbekræftende titel et album, der byder på stor følelsesmæssig variation. Det er også et album, jeg med 4 stjerner varmt vil anbefale til at puste liv i kolde vinterdage. Der er ikke tale om stor og revolutionerende kunst, men mindre kan også gøre det. Caufield har fremtiden for sig, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvor den bringer dem.
Tracklisting:
1. Bouncer
2. Shame
3. Just For Another Day
4. Emily
5. All I Fear
6. Trendsetter
7. The Best
8. If Not The Best
9. Death To Disco
10. Bleacher
11. Seems To Be
12. Shortcuts
Caufields multinationale baggrund er til gengæld ikke særlig tydelig i musikken, og det er synd. Det ville have givet de fleste numre et gevaldigt løft, hvis britiske bandmedlem Nigel Lahney havde bibragt bandets tekster en mere flydende tilgang til det engelske sprog. Generelt bærer de præg af at være skrevet på det engelsk, drengene har lært i skolen, snarere end et organisk engelsk, de forstår deres hverdag indenfor. Det er svært i denne sammenhæng at undgå igen at sammenligne med Moi Caprice, der viser, at danske sangskrivere faktisk kan opnå en organisk beherskelse af det engelske sprog.
Hvad Caufield ikke har i overvældende sangskrivningstalent, har de til gengæld i forsanger Jannik Tai Mosholt, som med en bidende, varieret og til tider lettere nasal vokalfremførelse bringer teksterne til live, og spidder dem fast i din bevidsthed. Han formår den fine balancegang mellem på den ene side at bringe lidenskabelighed til musikken og på den anden side at undgå at falde i en patetisk grøft. He fuckin' means it man! Sådan lyder det i hvert fald, og det gør Caufield til et anbefalelsesværdigt bekendtskab. Nok rummer Caufield ikke store sandheder eller vigtige sociale kommentarer, men Janniks fremførelse gør det svært ikke at overgive sig til musikken; den fremstår som det vigtigste lige nu og her.
I Love The Future er på trods af sin entydigt livsbekræftende titel et album, der byder på stor følelsesmæssig variation. Det er også et album, jeg med 4 stjerner varmt vil anbefale til at puste liv i kolde vinterdage. Der er ikke tale om stor og revolutionerende kunst, men mindre kan også gøre det. Caufield har fremtiden for sig, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvor den bringer dem.
Tracklisting:
1. Bouncer
2. Shame
3. Just For Another Day
4. Emily
5. All I Fear
6. Trendsetter
7. The Best
8. If Not The Best
9. Death To Disco
10. Bleacher
11. Seems To Be
12. Shortcuts
