Emne artikler

Catch-Up med en vinder

Hvordan forbereder man sig til 3 måneder med seriøs TV-tid?

Catch-Up med en vinder
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 28. oktober 2015
Denne artikel er sponsoreret
Galleri billede
Galleri billede

Gennem den seneste måned har vi holdt øjnene på Samsungs Catch Up Grant.

Så sent som i fredags fik vi optagelser fra finalen i Stockholm, hvor otte mennesker gennemgik en række tests og prøver. En række tests, der skulle bestemme, hvem der er bedst egnet til at spendere tre måneder i Himalaya med et kæmpe SUHD-tv, en masse tv-serier og en hel masse alenetid.

Well, den person er nu fundet.

Hvad ser du frem til på turen til Himalaya?

"Jeg er vildt spændt. Jeg ser selvfølgelig frem til at få samlet op på alle de store serier, jeg endnu ikke har fået set!

Men jeg ser helt klart det her som en mulighed for at fordybe mig på flere plan, og med flere ting, end bare tv-serier. Jeg har faktisk tænkt mig, at jeg vil bruge en del tid på yoga og meditation. Jeg skal selvfølgelig også ud og se området – både trekking og rolige gåture, vil jeg gerne bruge tid på. Møde mennesker, natur og miljø dernede.

Jeg fik en lille fransk parlør i fødselsdagsgave af en af mine rigtig gode veninder, så jeg har tænkt mig at tage en af mine fransk-bøger med fra gymnasiet – det vil jeg prøve at støve lidt af… Franske tv-serier måske?

Generelt skal jeg bare være til, mærke efter og trække vejret helt ned i maven.

Jeg skal simpelthen nyde, at jeg er væk fra den verden herhjemme, med alt hvad det nu indebærer."

Hvad tror du, at du får ud af at se tv-serier i Himalaya?

"Jeg har fået virkelig mange serieanbefalinger fra mine venner, og jeg ser frem til at få dem indfriet.

De tunge serier har jeg planer om at tage en ad gangen for ikke at blive forstyrret, når jeg ligesom fordyber mig i et univers. Men jeg har tænkt lidt på, at jeg godt kunne finde på at tage lidt komedieserier på sidelinjen. Det er sådan, at jeg indtil nu ikke rigtig har kunnet finde en komedieserie, som rigtigt har sparket benene væk under mig. Sådan for lige at bløde dramaet op."

Hvad med familie og venner, kan du undvære dem i 100 dage? Hvor længe har du rejst alene, ad gangen, før?

"Det længste jeg har været væk alene, er to uger. 100 dage er lang tid. Virkelig lang tid. Men jeg er ikke bange for det.

Men hvis der er en ting, som rør mig omkring det at jeg skal være afsted i 100 dage, så er det helt klart, at jeg skal være væk fra min familie og nære venner så længe. Det bliver en udfordring, men du ved, jeg tænker, at når jeg kommer hjem, er alt stadig ved det gamle. Jeg tror, at de 100 dage kommer til at gå ret hurtigt, når først jeg er afsted. Man ved jo godt inderst inde, at ens næreste relationer er der, selvom man har været væk et stykke tid. Det er mere alt det der med, at man ikke kan følge med.

100 dage hvor jeg ikke kan dele oplevelser med dem, hvor jeg ikke kan ringe til dem, mødes med dem – så de er ikke vidner til mit liv, og jeg har heller ikke mulighed for at være vidne til deres liv i perioden. Men det er jo netop også det, der skaber muligheden for fordybelse.

Det bliver spændende at blive koblet helt fra. Jeg tror, det er noget, at mange i princippet drømmer om at gøre. Bare at lukke ned for det hele. Af en eller anden grund er det svært at komme afsted. Det er svært for mennesker at bevæge sig ud af de vante rammer, hvis ikke der er noget, der tvinger dem. Selv at tage et skridt, der isolerer en fra omverdenen, og alt det man er vant til at kende herhjemme – det er ikke noget, man bare gør.

Bare det at bruge en weekend uden telefonen kan være ret ekstremt for nogen.

Jeg skal ud og være sammen med nogle munke, der ikke rigtigt kan tale engelsk. Der er ikke wi-fi og 4G, det bliver vildt."

 

Ingebeth - Privatfoto
Ingebeth – Privatfoto

Hun hedder Ingebeth Drost, og det viser sig, at hun har nogle serier, der skal indhentes. Til hverdag arbejder hun som freelancer i TV-branchen – altså når hun ikke lige står foran kameraet. Hun er nemlig også freelanceskuespiller, og uddanner sig løbende på det danske filmskuespillerakademi.

Men karriereræset er hun nødt til at sætte på stand-by i tre måneders tid. Fra november befinder hun sig nemlig i et tibetansk kloster. Den eneste kontakt hun får med den velkendte vestlige verden, bliver gennem et stort tv, og en masse tv-serier.

Jeg fangede hende til en kop kaffe, for at høre lidt nærmere omkring de ting der går gennem hovedet, når man vinder den slags.

Den ærlige guide til babyudstyr: Fra en far, til fremtidige fædre og mødre

Læs også: Den ærlige guide til babyudstyr: Fra en far, til fremtidige fædre og mødre

Sommelier-speak A-Å: Dit snydeark til højtravende vinsnak

Læs også: Sommelier-speak A-Å: Dit snydeark til højtravende vinsnak

Emne artikler

Se flere artikler