Carrie [Anmeldelse]
Stephen Kings gyserklassiker Carrie er blevet genindspillet med smukke Chloë Grace Moretz kendt som Hit Girl fra Kick-Ass i hovedrollen.
SF Film
Carrie er en skrækkelig historie. Skrækkelig i ordets absolut bedste forstand. Historien blev skrevet af gysermesteren Stephen King tilbage i 1973. Det er hans første publicerede historie og blev sidenhen også den første af hans romaner, der blev filmatiseret. Få film har skræmt mig så meget, som Carrie fra 1976 gjorde det, da jeg så den som barn.
Den er mesterligt instrueret af Brian De Palma og har en genialt castet og uhyggeligt velspillende Sissy Spacek i hovedrollen og skulle den eftersigende være Stephen Kings egen favorit, af alle hans filmatiserede bøger. Nu er bogen eller filmen, om man vil, blevet genindspillet, så en ny generation af teenagere kan nyde og grue over Stephen Kings grusomme fortælling om den unge, kejtede Carrie, med de særlige evner.
Den er mesterligt instrueret af Brian De Palma og har en genialt castet og uhyggeligt velspillende Sissy Spacek i hovedrollen og skulle den eftersigende være Stephen Kings egen favorit, af alle hans filmatiserede bøger. Nu er bogen eller filmen, om man vil, blevet genindspillet, så en ny generation af teenagere kan nyde og grue over Stephen Kings grusomme fortælling om den unge, kejtede Carrie, med de særlige evner.
SF Film
Carrie White (Chloë Grace Moretz) er en genert 16-årig pige, hvis religiøse mor (Julianne Moore) tyraniserer Carrie og ofte lukker hende i et lille kosteskab, hvor hun bliver tvunget til at bede til Gud i timevis. I skolen har Carrie det bestemt ikke meget nemmere. Her bliver hun mobbet af de andre elever og frosset ude af de populære piger i klassen. Selv drømmer Carrie blot om at være normal, ligesom alle de andre og blive accepteret af sine jævnaldrende.
SF Film
En dag, mens Carrie er i bad efter en gymnastiktime, får hun pludseligt sin første menstruation, hvilket skræmmer den uvidende Carrie. De andre piger driller hende og filmer Carries angstanfald og lægger det på youtube. Der er dog én af pigerne, Sue (Gabriella Wilde), der får dårlig samvittighed overfor Carrie og beder sin kæreste Billy (Alex Russell) om at tage hende med til deres Senior Prom. Carries lykke er tilsyneladende gjort men, hvad hun ikke ved er, at der venter hende en slem overraskelse derhenne.
SF Film
Filmen er tro mod Kings originale historie og den er der som bekendt ikke noget i vejen med. Problemet med denne udgave ligger hovedsageligt i castingen. Chloë Grace Moretz er ganske enkelt alt for lækker til, at man tror på, at hun nogensinde kunne være en særling, som ingen i klassen gad have noget med at gøre. Hun gør hvad hun kan og spiller også ganske fint, men faktum er at man sidder og tænker ”hende kunne jeg da godt nappe”, frem for at tænke ”what a freak" eller "stakkels pige".
SF Film
Filmen lider under politisk korrekthed, hvilket gør den ret tam visse steder og unødigt kompliceret andre steder. Forskellen på en god film og en fantastisk film ligger oftest i detaljerne. ”The Devil is in the detail” som Carries mor nok ville sige det og i 2013 udgaven af Carrie, er der ganske enkelt ikke lagt nok energi i detaljerne. Det virker faktisk som om at filmskaberne fuldkommen har misforstået historiens morale og med vilje forsøger at gøre Carrie ond.
SF Film
Tilbage i 1976 troede Brian De Palma på Kings gode historie og skabte dermed en klassiker, der stadig holder den dag i dag. Carrie 2013 kan da godt ses, hvis man ikke har set ”originalen” eller har tålmodighed til at se ”gamle film, fra før årtusindeskiftet”, men for mig var filmen mere et studie i, hvordan en middelmådig filmskaber håndterer en fremragende historie og derved får ”originalen” til at fremstå som det mesterværk, det fortjener at bliver hyldet som.
Teknisk information:
Original titel: Carrie
USA, 2013
Instruktør: Kimberly Peirce
Medv.: Chloë Grace Moretz, Julianne Moore, Gabriella Wilde, Portia Doubleday, Alex Russell, Ansel Elgort og Judy Greer
Genre: Drama/Gyser
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Spilletid: 100 min
Dansk bio premiere: 31. oktober 2013
Distributør: SF Film