Connery

CAR vs WILD - Se med fra 12. oktober!

Nye afsnit af "bil-nørd møder survival guy"

Bill Wu og Gary Humphrey var forleden i Danmark for at promovere en ny sæson af det program, der tidligere hed "One car too far", men som i den nye sæson kommer til at hedde "Car vs Wild". Det foregik på Høvelte Kaserne i Nordsjælland, og Connery var inviteret med.

Ruby var desværre ikke med i Danmark. Hun har nemlig lige været igennem en 64 dages prøvelser i Mexico, og trængte formentlig til en velfortjent daseferie. Trofaste seere vil vide, at Ruby er den 12 år gamle Jeep, som Bill og Gary udsætter for vilde udfordringer i ekstreme miljøer. Formatet er dog lidt anderledes fra sidste sæson af "One car too far", idet det nu er Bill og Gary, der sætter udfordringerne op på skift. 

Gå ikke glip af sæsonpremieren på Car vs Wild på Discovery Channel lørdag d. 12. oktober kl 18:00. 

ANNONCE
Foto: Discovery Channel - CAR vs WILD - Se med fra 12. oktober! Foto: Discovery Channel
Bill Wu den lidt bralrende amerikanske bilnørd, mens Gary Humphrey er den mere kølige britiske elitesoldat. De er et lidt umage par, hvilktet man i første sæson tydeligt kunne mærke. Men nu har de lært hinanden bedre at kende, og blandt andet det fik Connery en snak med de to herrer om da de på deres promo-tur kom forbi Høvelte.

Dansk Landrover Klub var også inviteret med, og det var også meningen af Forsvaret skulle have stillet med at par bæltekøretøjer, men på den front var der vist lidt tekniske problemer. Men i mudder og terræn blev der kørt!
ANNONCE
Foto: Jens Fisker - CAR vs WILD - Se med fra 12. oktober! Foto: Jens Fisker
En forudtagethed om at amerikanske drenge kørte bil fra de fyldte 16 år blev hurtigt skudt ned af Bill Wu: "Nej, jeg stjal mine forældres bil første gang da jeg var omkring 13". Siden har han kørt i alverdens biler. Han har benzin i blodet. Han brugte alle sine sparepenge og al sin fritid på biler. Hvis han havde været dansker, havde han helt sikkert haft guldkort hos T. Hansen. For undervognssænkning, skørter, bilstereo, spoilere, tuning og så videre er emner der får Bill Wu til at snakke med ivrig begejstring. Han har deltaget i Gumball og Bullrun så mange gange, at han ikke er helt sikker på antallet, som han dog ræsonnerer sig frem til løber op i vistnok ni. Han er hvert år at finde på SEMA i Las Vegas, der er den største messe for tilbehør til biler, og han ejer pt ni stk Hummer. Netop Hummer er Bills yndlingsbil, og igen løber begejstringen næsten af med ham, når vi taler om den modificerede amerikanske militærmodel, der har modelbetegnelsen Hummer H1. Bill Wu har faktisk sin egen bilforretning, der har specialiceret sig i Hummer. 

Om det nye format, hvor Bill og Gary skiftevis kommer med udfordringer til Ruby - og hinanden, fortæller Bill Wu, at det har ændret hans attitude en del. Mens seerne i første sæson ofte så Bill brokke sig over de lave kostrationer (600 kalorier per dag) eller over de primitive forhold, så er han mere ydmyg i den nye sæson. Men, som han siger med et smil, så har de også fået større madrationer i den nye sæson!
ANNONCE
Connery.dk's udsendte sammen med Gary Humphrey (tv) og Bill Wu (th) - CAR vs WILD - Se med fra 12. oktober! Connery.dk's udsendte sammen med Gary Humphrey (tv) og Bill Wu (th)
Hvis man troede at B.S. var verdens sejeste soldat (kun overgået af Chuck Norris, selvfølgelig), så har man ikke mødt Gary Humphrey. Han har været 17 år i militæret (UK Special Forces, Royal Marines) og deltaget aktivt som elitesoldat i krige på flere kontinenter - senest i Irak og Afghanistan, han har været bodyguard for blandt andre Jennifer Lopez., Tyra Banks, Matt Damon og Simon Cowell, og så har han stået for sikkerheden på en række af Top Gears produktioner, fx. afsnittene til Nordpolen, Albanien, Irak til Betlehem samt over Sydamerika. Han bliver jævnligt forvekslet med Daniel Craig, faktisk i en grad der får ham til at virke en smule pikeret over det, da han bliver spurgt ind til det. Alligevel smiler han, og fortæller at han faktisk sagde nej tak til at være stand-in og stuntman for Craig i Skyfall i 2011, og netop i stedet at takke ja til at optage One car too far for Discovery.

Gary havde heller ikke været længe på Høvelte Kasernes terræn, før han havde lært flere overlevelsestrick fra sig. Hvordan man lavede en fløjte af agern, hvordan man kunne spise brændenælder uden at brænde sig, mens han blev lidt skuffet over at der ingen farlige dyr var i Danmark. Udover skovflåter.

Om Bill Wu fortæller Gary Humphrey, at han i første sæson var den metroseksuelle type, der brugte lang tid på at sætte håret, selvom de var ude i junglen, og han altid forsøgte at hoppe over hvor gærdet var lavest. I anden sæson tager Gary æren for at Bill har lært at slappe mere af, kunnet nyde at der ikke er noget signal på mbiltelefonen, og har lært ham at nyde at sove i hængekøje. Og apropos hængekøjer, så fortæller Gary henkastet en anekdote om hans yndlingshængekøje, som han engang stjal fra Jeremy Clarkson.

Afslutningsvis når vi at tale lidt om den triste situation i Syrien, hvor Gary har været med Top Gear, da de rejste fra Irak til Betlehem. "Palmyra er som Rom, bare uden turisterne, og det er tårevædende hvad der sker i landet". Men om en militær indgriben er det rigtige, var både soldaten og personen Gary i tvivl om. Den 21. oktober rejser Gary Humphrey igen til Irak. Der skal penge i kassen. Han er netop blevet skilt, og en skilsmisse er dyr, siger Gary smilende. Han har to sønner og bor i det nordlige Florida.
ANNONCE
Del

Seneste nyt