Connery

Captain America: Civil War - og hvordan Marvels fremtid ser ud

Få overblik over de næste udgivelser her.

Captain America: Civil War - og hvordan Marvels fremtid ser ud

Marvel universet vokser og vokser, det er et univers der er gået amok. Flere og flere film rammer biograflærrederne, og Marvel vil nu også være fast serie-inventar på Netflix. Vi guider dig her igennem de næste udgivelser.

Indtil videre har Marvel ikke jokket i spinaten. Alle deres produktioner, har fået gode ratings og er blevet godt taget imod, selv når det gælder mindre kommercielle superhelte som Ant-Man og rum-crewet fra Guardians Of The Galaxy.

Den næste udgivelse bliver Captain America: Civil War, og det lader til, at blive den mest stjernespækkede film til dato. Den kommer på mange måder, til at virke som en ny Avengers, da den bliver fyldt op med superhelte – nye som gamle. Det er bekræftet at mindst to nye helte vil blive præsenteret: Spider Man, der igen-igen får et reboot. Samt den mindre kendte Black Panther, der skal spilles af Chadwick Boseman – Black Panther er desuden den første afro-amerikanske superhelt. Udover de to nye helte, vil filmen få besøg af stort set alle, der har rocket et kostume igennem franchisen. Kigger vi på film plakaterne, ligger dette op til en stor heltekonfrontation, der hedder Captain America vs. Iron Man – hvordan dette udarter sig, bliver fedt at følge.

Fremtiden ser lovende ud, men dog også risikabel.

Efter et sikkert hit med CA: Civil War, bevæger Marvel sig ud på mere risikabel grund. Først med den overnaturlige troldmand Doctor Strange, der skal spilles af den fantastiske Benedict Cumberbatch (har du ikke set Sherlock, så gør det nu!). Derefter kommer deres Spiderman-reboot, der må siges at blive et spændende projekt, da det fejlslog en smule sidste gang. Derefter vil de to sikre kort: Thor 3 og Guardians of the Galaxy 2 ramme os, imens 2018 byder på Black Panthers solo-film, Captain Marvel (den første kvindelige helte hovedrolle) samt Avengers: Infinity War – part 1.

Der er altså et stort line-up i vente, og om Marvel kan holde kadencen bliver spændende at se. Da Guardians Of the Galaxy udkom, blev denne dømt til gå galt, men filmen overraskede alle. Herefter skulle Ant-Man i vælten, det startede også turbulent, og da instruktøren Edgar Wright besluttede at forlade produktionen, så filmens fremtid sort ud – men med en IMDB score på 7.8 ramte Marvel igen plet. Om de kan fortsætte, må fremtiden vise, det bliver også interessant om publikummet en dag bliver trætte af filmene, der i høj grad følger det samme koncept. En helt VS en bad-guy. Marvel præsidenten har også pointeret, at de befinder sig et svært sted. De bliver nødt til at balancere nytænkning og originalitet med den faste formel de eksisterende fans kan lide.

I galleriet ovenfor, kan du se en liste over de næste superhelte udgivelser.

ANNONCE
Del

Seneste nyt