Captain America 4 har fundet sin instruktør
Klar til næste kapitel med Cap?
Mens MCU så småt er i gang med at forgrene sig ud i deres uendelige univers af forskellige historier og karakterer frem for at holde på en bestemt heltegruppe, så har vi stadigvæk snart et gensyn med en gammel kending på vej.
Captain America står nemlig snart klar til en fjerde film.
Chris Evans lagde skjoldet på hylden tilbage i Avengers: Endgame, så Anthony Mackie er den næste i rækken til at portrættere den ikoniske helt i Captain America 4.
Og nu har filmen fået sin instruktør - nemlig den spirende instruktør Julius Onah, som indtil videre har instrueret de to film The Cloverfield Paradox og Luce.
Det bliver spændende at se, hvilken retning Captain America tager efter det nye multiverse-kaos, der blev åbnet op for i Loki-serien.
Hvornår Captain America 4 får premiere vides endnu ikke.