Musik
Capricorn
5. januar 2007 på The Rock
Denne artikel er skrevet af Arentsen (http://www.connery.dk/visprofil.php?user=45975)
Hvad sker der når man beder et inkarneret popvrag om at anmelde en rockkoncert? Der sker det samme, som hvis man serverer vingummi for en kanin. Umiddelbart en sær kombination, men i dette tilfælde kom kaninen til at spise en hel pose, og den nød det…… Velbekomme!
Capricorn spillede op til koncert på The Rock fredag d. 5. januar 2007. Og fremmødet var pænt allerede ved koncertens start, om end Capricorn var det første af to opvarmningsbands inden hovednavnet Madison Flynt gik på. Nu skal det ikke være en hemmelighed, at forsangeren i Carpicorn, Kristian (aka. Kizito) er flittig bruger på Connery, og at undertegnede derfor muligvis ikke kan give en helt uvildig anmeldelse, men sådan er betingelserne når det gælder en af vor egne!
Efter venlig invitation fra Kristian, var vi en mindre flok Connerybrugere, der valgte at tage imod tilbuddet om en gratis aften i musikkens tegn. Jeg mødtes med et par af de andre + respektive medbragte venner allerede kl. 21.00, og vi afventede den kære Smackjack, der skulle krydse både Fyn og Sjælland inden hun nåede The Rock. Flere omstændigheder gjorde, at vor rockelskende Smackjack ikke nåede frem i tide (for sent til toget og kø udenfor The Rock), og derfor gik glip af den ellers fremragende koncert.
Capricorn består af Kristian Gaarskjær (vokal, guitar), Jens Jepsen (bas, vokal), Anders Mynster Sørensen (trommer) og Morten Mohr (guitar), blev dannet i 2003, og spiller efter eget udsagn ‘full frontal sweat drippin’ rock!’ Og det må man sige højlydt JA(!) til og kaste et par støjrockende håndtegn efter. For Capricorn fyrede den i den grad af. Med sikker spadeførsel guidede Kristian og resten af Capricorn os igennem en ren, rå og rocket energiudladning, der fik os til at bede om mere.
Som popvrag står det sløjt til med at kende sin rockhistorie, og det kan derfor synes som en næsten umulig opgave for undertegnede at referere til eventuelle inspirationskilder. Men lur mig, om jeg ikke hørte tydelige reminiscenser til 90ernes amerikanske støjrockscene? Bands som Pearl Jam, Stone Temple Pilots og Alice in Chains har ikke levet forgæves.
Capricorn bevæger sig i feltet af gode iørefaldende melodier, god tung tråd og en sikker og stærk vokal. Capricorn har (bevidst?) valgt ikke at inkludere en eller to tårevædede og boybandinficerede ballader i deres repertoire, hvilket for mig beviser, at de mener det der med det sveddryppende alvorligt.
‘Hvad så, er I klar til at give den GAAAAAS?’ råber Kristian, og publikum svarer med bifald og råb. Jeg var ikke i forvejen bekendt med Capricorns musik, men kunne konstatere, at mine medpublikummer, der både talte unge mennesker og de lidt mere modne (mon mor og far var med på en lytter?), i mange tilfælde kendte numrene, og sang og rockede anerkendende med. Et nummer skilte sig markant ud, nemlig ‘What’s Wrong’, som tydeligvis var det nummer, som publikum kendte bedst, og havde ventet på. Nummeret starter med et simpelt, men effektfuldt og ondt guitarriff, der giver lyst til at droppe den pæne frisure, og kaste håret løs. Halvvejs inde i nummeret afløses det onde af en svævende passage, hvor Kristians vokal akkompagneres af kor og dæmpet guitarspil. Men helvede bryder løs igen, det onde riff slutter nummeret af. Jeg synes nummeret er godt skåret: simpelt og effektfuldt.
Så alt i alt en positiv oplevelse til den (nu) vingummielskende kanin!
Læs mere på www.myspace.com/capricorndk