Cappadonna - The Struggle
Ex-Wu-Tang medlemmet smider nyt album på gaden.
Efter sidste soloudgivelse, The Yin & Yang" fra 2001, der flunkede forholdsvist fatalt, har Cappadonna måtte omjustere sig fra at være verdenskendt rapper, til en mere eller mindre falden stjerne. Årene efter "The Yin & Yang" blev tilbragt med at redde ægteskabet og tjene til brødet gennem taxakørsel. Meget passende at nyeste udspil fra manden skulle kaldes The Struggle
At medlemsskabet hos Wu-Tang er løbet ud ses straks ved manglen på "W"-emblemet på coveret, og faktummet, at "Code:red Entertainment" har produceret. Dog har Cappadonna formået at skrabe hele to klanmedlemmer sammen til udgivelsen. Inspektah Deck og Raekwon når begge at gribe mikrofonen i løbet af albummet, og visse produktioner på skiven har da også i høj grad en sans af nostalgisk Wu-Tang-ånd over sig
Albummet starter lidt tyndt ud med en profetisk borgerretstaler, der fortæller os, at vi har brug for "A man to make us live again", hvorefter Cappadonna så sætter sig for at fylde de sko. Meget store ord at tage på ryggen, og hvis ikke sidste album havde skodet som det gjorde, havde det måske været lettere at blive skuffet. Men faktum er faktisk, at Cappadonna formår at præstere sit bedste til dato. Det første track Cap Is back, lægger ud med et stramt beat og en direkte produktion og flow. Egentlig et typisk "I'm Back"-track, men Cap får stadig erklæret, at selvom han måske ikke har det mest gennemførte flow, så er der sgu alligevel en sjæl og et hjerte i hans stil, der gør den mere end udholdelig.
Næste track Role of a Lifetime bringer på produktionssiden én tilbage til de gode gamle Wu-tang dage. Med psykedeliske strygerstykker og et laid-back, enkelt og let bouncy beat, er man forudbestemt til at sidde og nikke let med nakken mens man lader strømmen af politisk ukorrekte rim flyde ind i ørene. At Cappadonna udnytter Wu-Tang lyden til egen fordel er der ingen tvivl om, og at det var selvsamme klan, der fik hans navn på listen over anerkendte rappere til at starte med står ligeledes uden for diskussion, men hvad der virker, virker, og Cap præsterer trods alt at udnytte med måde.
Fjerde track Blood Brothers, er en fortælling leveret direkte fra den amerikanske ghetto. Med et insisterende og kompromisløst beat og en betonhård produktion kan man næsten mærke gaden, stålet og det hårde liv, mens Caps flow river op og fortæller om virkelighedens USA på en sjældent mere troværdig vis.
Herefter begår Cap så en brøler af de store med nummeret Mamma. En hyldest til ens søde mor hører altså kun hjemme på et hardcore Hip-Hop album, hvis man kan levere det nær perfektion og med tilpas mængde stil, og det kan Cap desværre ikke, ret langt fra endda. Et hæsligt hook og et flimrende fokus hen mod enden af sangen lægger nummeret som det første på listen, der påkræver skipning ved gennemlytning.
At medlemsskabet hos Wu-Tang er løbet ud ses straks ved manglen på "W"-emblemet på coveret, og faktummet, at "Code:red Entertainment" har produceret. Dog har Cappadonna formået at skrabe hele to klanmedlemmer sammen til udgivelsen. Inspektah Deck og Raekwon når begge at gribe mikrofonen i løbet af albummet, og visse produktioner på skiven har da også i høj grad en sans af nostalgisk Wu-Tang-ånd over sig
Albummet starter lidt tyndt ud med en profetisk borgerretstaler, der fortæller os, at vi har brug for "A man to make us live again", hvorefter Cappadonna så sætter sig for at fylde de sko. Meget store ord at tage på ryggen, og hvis ikke sidste album havde skodet som det gjorde, havde det måske været lettere at blive skuffet. Men faktum er faktisk, at Cappadonna formår at præstere sit bedste til dato. Det første track Cap Is back, lægger ud med et stramt beat og en direkte produktion og flow. Egentlig et typisk "I'm Back"-track, men Cap får stadig erklæret, at selvom han måske ikke har det mest gennemførte flow, så er der sgu alligevel en sjæl og et hjerte i hans stil, der gør den mere end udholdelig.
Næste track Role of a Lifetime bringer på produktionssiden én tilbage til de gode gamle Wu-tang dage. Med psykedeliske strygerstykker og et laid-back, enkelt og let bouncy beat, er man forudbestemt til at sidde og nikke let med nakken mens man lader strømmen af politisk ukorrekte rim flyde ind i ørene. At Cappadonna udnytter Wu-Tang lyden til egen fordel er der ingen tvivl om, og at det var selvsamme klan, der fik hans navn på listen over anerkendte rappere til at starte med står ligeledes uden for diskussion, men hvad der virker, virker, og Cap præsterer trods alt at udnytte med måde.
Fjerde track Blood Brothers, er en fortælling leveret direkte fra den amerikanske ghetto. Med et insisterende og kompromisløst beat og en betonhård produktion kan man næsten mærke gaden, stålet og det hårde liv, mens Caps flow river op og fortæller om virkelighedens USA på en sjældent mere troværdig vis.
Herefter begår Cap så en brøler af de store med nummeret Mamma. En hyldest til ens søde mor hører altså kun hjemme på et hardcore Hip-Hop album, hvis man kan levere det nær perfektion og med tilpas mængde stil, og det kan Cap desværre ikke, ret langt fra endda. Et hæsligt hook og et flimrende fokus hen mod enden af sangen lægger nummeret som det første på listen, der påkræver skipning ved gennemlytning.
Dog er der adskillige vellykkede numre på the Struggle. "Money, Cash, Flows" har en lækker produktion, med en forrygende Neptunes-agtig, stram baslinie og swing trumpet. Også Broken Glass, et tilbagelænet R & B track skal nævnes, og Pain is Love og Power to the Peso, hvor især Pain is Love har en virkelig lækker produktion, og tekstmæssigt en god balance mellem observering og filosofering.
Alt i alt har "The Struggle" sine plusser og sine minusser, men de stærke sider er heldigvis i overtal, og Cappadonna overrasker positivt. The Struggle er værd at checke ud, uundværlig hvis man er til Cappadonna, og interessant hvis man bare generelt kan lide den dejligt hårde lyd af den amerikans østkyst.
Alt i alt har "The Struggle" sine plusser og sine minusser, men de stærke sider er heldigvis i overtal, og Cappadonna overrasker positivt. The Struggle er værd at checke ud, uundværlig hvis man er til Cappadonna, og interessant hvis man bare generelt kan lide den dejligt hårde lyd af den amerikans østkyst.
