Har du haft en Playstation? Har du spillet Tekken? Ved du, hvem Eddy er? Selvfølgelig hardu, har du og ved du det. Eddy er den breakdancedansende karakter, der, på trods af hestebiddet, til forveksling ligner den brasilianske fodboldspiller Ronaldinho – og det er ikke en tilfældighed. Capoeira er brasiliansk kampkunst.
Man siger, at capoeira er udviklet af kolonitidens slaver. Portugiserne bosatte sig første gang i Brasilien i 1532, og det viste sig at være starten på en kolonisering af Brasilien fra portugisisk side. Den 7. september 1822 erklærede Brasilien sig uafhængigt.
For udenforstående kunne denne kampsportsgren nemt forveksles med en dans, og det er der en helt speciel grund til: De afrikanske slaver, der kom til Brasilien i 1500-tallet, udviklede nemlig teknikken i fangenskab ud fra afrikanske kampsportsteknikker, og for slavevogterne lignede det en harmløs sammensætning af trin a la breakdance. Den dag i dag kan nogle af teknikkerne spores tilbage til stammer i Angola, Afrika.
Den forbudte dans
Capoeira-kulturen kan sammenlignes med Hip-Hop-kulturen. Ikke fordi enhver brasilianer har diamanter på størrelse med muslinger omkring halsen, men fordi en capoeira-udøver blev forbundet med en helt masse andre, negativt klingende, ting. I samfundets øjne var udøveren en kriminel rebel, og det ikke helt uden grund: Capoeira blev især udøvet i forbrydergrupper.
Capoeiraskolen Senzala er Skandinaviens største af sin slags, og de beskriver den flotte kampkunst sådan:
‘De farlige kampteknikker er skjult i en smuk, kraftfuld og akrobatisk dans, båret frem af sang og musik, skiftende fra sorgløs leg til farefuld alvor.’
På grund af blåstemplingen af capoeira som værende ‘de fattiges dans’, var det først i 1937, at capoeira blev lovligt – og ligeså accepteret – i Brasilien.
Capoeira er 50/50 kampsport og dans/musik. Derfor benytter man sig af
Capoeira, sådan
“Deltagerne, capoeiristas, står i en cirkel, roda, med 2 kombatanter inde i cirklen. Der spilles på en berimbau. Det er en “flitsbue” med en kalabas til resonans. Den kaldes “sjælen i Capoeira” og styrer tempoet/rytmen i kampen. Samtidig synges, klappes og spilles på tamborin/Pandeiro, klokker/agogo og trommer/atabaque. Man synger til og sangene er tirrende og handler blandt andet om kampen.
I kampen gælder det om at danse bedre end den anden og idéen er at absorbere modstanderens angreb, få det til at “forsvinde” eller blive ineffektivt ved at være meget hurtig og i stand til at lave et hurtigt modangreb. Det foregår med spark, slag, skaller og deslige. “Friendly fight” er det mest rammende for kampdansen, selvom den også kan udvikle sig til at være “unfriendly”. Desuden må man kun røre jorden med hænder, fødder og hoved.
Som et krydderi er malicia feje/drillende tricks. Det kan være en fingeret skade, så man vil ud af cirklen, roda’en. Pludselig kan man sætte i et angreb – alt i en drillende facon – og kampen er aldrig færdig, førend man er ude af cirklen. Capoeira kan foregå i et hæsblæsende tempo, som minder om Jackie Chan på speed.
Mestrene, maestro dyrker det imidlertid oftest i slowmotion og kampen/dansen er nærmest en “drillende samtale”. Dygtige capoeristas kan kæmpe på et bord, et lille hjørne el. lign. En morsom leg handler om en pose penge bundet ind i en klud på gulvet. Legen går ud på med strategi og Capoeira at nå posen med penge og tage den med tænderne.”
Summa summarum: Capoeira er lige så meget en leg og en dans, som det er en kampsport. Det var et tidsfordriv og var/er et samlingspunkt. En kulturel begivenhed og en kunst. Capoeira er en blanding af historie, kultur, musik, dans, viden, metoder og opfindsomhed. I dag dyrkes capoeira af tusindvis – hvad enten det er er fritidsaktivitet eller en livsstil.
Hvis man skal sammenligne capoeira med noget, må det være breakdance – og det er da også netop capoeira, der er breakdancens vugge.
Nogle af de største kæmpere inden for capoeira er: Besouro Cordao-de-Ouro fra Bahia, Nascimento Grande fra Recife og Manduca da Praia fra Rio.
Konklusion: Nice kultur, nice dans, nice sport. Jeg er overbevist om, at selve den akrobatiske del af dansen kan imponere et par ungmøer eller tre.
Billeder udlånt fra http://www.senzala.dk/dk/