Gear

Candela har leveret sin første Polestar-edition båd – se de fede detaljer her

Candela har leveret sin første Polestar-edition båd – se de fede detaljer her
Candela
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 31. juli 2024

Vi har efterhånden skrevet en del om svenske Candela, i ren fascination over deres lækre elektriske hydrofoil-båd, og vi blev ikke mindre begejstrede, da de sidste år annoncerede et samarbejde med svenske Polestar, som har resulteret i en umådeligt lækker jolle.

Candela kunne over sommeren endelig levere det første eksemplar af deres Candela C-8 Polestar Edition, og det er der kommet nogle fede billeder ud af – som både sætter fokus på bådens teknologi og de flotte Polestar-inspirerede detaljer.

Skandinavisk luksus på vandet

C-8 Polestar Edition bringer Polestars forståelse for skandinavisk luksus ind i marineindustrien med et specialdesignet interiør og polstring. Båden har en solid grå udvendig farve, suppleret af en lysere grå tone i interiøret. Den ensartede og elegante æstetik forstærkes af anvendelsen af marinesikret tekstil overalt – fra sæder, hynder og solsenge til vægge og kabinens tagpaneler. Polestars designafdeling har ladet sig inspirere af bilverdenens skulpturelle sæder, hvilket skulle resultere i en mere komfort og en jævn og stille sejltur.

Candela C-8 Polestar Edition
Candela C-8 Polestar Edition

Teknologi og ydeevne

Candela C-8 Polestar edition udnytter Polestar 2's 69 kWh batteri og opladningsteknologi, som giver båden en rækkevidde på op til 57 nautiske mil på en opladning ved en marchhastighed på 22 knob. Det er markant længere end traditionelle elektriske speedbåde, takket være hydrofoilerne, der reducerer vandmodstanden.

Den nye 100 kW elektriske direct-drive motor – Candela C-POD – og computerstyrede hydrofoiler løfter skroget over vandet ved høj hastighed, reducerer energiforbruget – med op til 80 % sammenlignet med traditionelle motorbåde. Båden kan oplade fra 10-80 % på mindre end 30 minutter ved brug af Polestar 2's hurtigopladningskapaciteter.

Candela C-8 Polestar Edition - Kabine
Candela C-8 Polestar Edition – Kabine

Komfort og kabine

Candela C-8 Polestar edition kommer i tre versioner: en åben daycruiser, en T-top version eller en vejrbeskyttet hardtop version lavet af kulfiber med et udtrækkeligt tag til solrige dage.

Det rummelige cockpit har plads til op til otte personer på tre individuelle sæder og en agtersofa, mens en solbed giver plads til to. Forreste kabine kan rumme op til to voksne og to børn.

 

Candela C-8 Polestar Edition - de nu gyldne hydrofoiler
Candela C-8 Polestar Edition – de nu gyldne hydrofoiler

Tilgængelighed og pris

Candela C-8 Polestar edition kan købes online på Polestar Additionals webshop (!) eller på Candela.com, med priser der starter fra EUR 400,000 – hvilket svarer til cirka 3 millioner danske kroner. Produktion finder sted på Candelas fabrik i Stockholm, og leveringer startede fra juni 2024.

Candela C-8 Polestar Edition
Candela C-8 Polestar Edition

Candela C-8 Polestar Edition
Candela C-8 Polestar Edition

Candela C-8 Polestar Edition
Candela C-8 Polestar Edition

Candela C-8 Polestar Edition
Candela C-8 Polestar Edition

Sony baner vej for fremtiden med XYN: Nyt take på spatial 3D-lyd

Læs også: Sony baner vej for fremtiden med XYN: Nyt take på spatial 3D-lyd

Call of Duty Black Ops 6 møder Terminator i episk crossover

Læs også: Call of Duty Black Ops 6 møder Terminator i episk crossover