Connery

Call of Duty: Warzone lanceres til mobil

Nu kan du snart deploye over Verdansk fra din smartphone

Call of Duty har i løbet af det seneste år kørt en begrænset mobil-"demo" af deres populære battle royale Warzone på udvalgte markeder, men nu har Activision afsløret, at spillet får sin verdensomspændende udgivelse i marts måned 2024. 

Lad os starte med det vigtigste først: Når Call of Duty: Warzone lancerer på mobil, er det i en speciel mobilversion, der ikke deler spillerbase med PC og konsoller - hvilket nok er en stor fordel, hvis man ønsker at spille konkurrencedygtigt fra en smartphone. Dog er det tilrettelagt sådan, at spillere kan synkronisere deres mobilversion af spillet med konsol- og PC-versioner, så man kan tage sit level og loadout med imellem de to versioner af spillet. 

Den anden vigtige parameter, er at mobilversionen af Warzone starter ud med det originale, nærmest legendariske, map Verdansk og den mindre Rebirth Island. Begge fanfavoritter gennem Warzones levetid. Verdansk kommer til at understøtte 120 spillere og Rebirth Island 58 spillere.

Ligesom konsol og pc-versionen af warzone bliver mobilspillet free-to-play, selvfølgelig med mulighed for battle-passes og diverse operator packs, som forventes at kunne købes som klassiske mikrotransaktioner.

ANNONCE
Call of Duty: Warzone lanceres til mobil

Store forventninger til spillerbasen

Activision har store forventninger til mobiludgivelsen, og fortæller i en pressemeddelelse, at mobilspillet har fået mere end 50 millioner forudregistreringer - hvilket tyder lovende, hvis spillet er så flydende og bugfrit, som forventet. 

En del af grunden til de mange forudbestillinger, findes i, at Call of Duty tilbyder en række 'rewards', til spillere der registrerer sig i forvejen. De rewards er blandt andet et Operator Skin til Ghost, weapon blueprints og et specielt emblem. 

Call of Duty: Warzone Mobile udkommer den 21. marts 2024

ANNONCE
Call of Duty: Warzone Mobile
Call of Duty: Warzone lanceres til mobil
Del

Seneste nyt

Annonce