Gaming
Call of Duty: Modern Warfare III er klar med den første trailer
Hvis navnet ‘Makarov’ siger dig noget, ved du at der er en led terrorist i vente
Call of Duty har for vane at springe lidt frem og tilbage i deres forskellige serier fra år til år, men i 2023 får vi den direkte efterfølger til sidste års genfortolkning af Modern Warfare 2 – Call of Duty: Modern Warfare III.
Oven på en lidt vag trailer, der ikke afslørede andet end en premieredato, er Activision nu klar med den første story-trailer til det kommende spil – og selvom den ikke afslører alverden om spillets handling, er det under alle omstændigheder en virkelig velproduceret grafisk præstation, der introducerer det kommende spils version af den ikoniske bad-guy; Vladimir Makarov.
Sidste års spil, der blev klandret for at have en lidt for kort campaign, teasede introen af Makarov i en post-credit scene (Ja, det gjorde de), og årets november udgivelse i Call of Duty-regi, får Task Force 141 til at tage kampen op mod en gal terrorist, der formentlig har midlerne til for alvor at igangsætte tredje verdenskrig.
Tjek traileren her:
Modern Warfare III – “Makarov”