Call of Duty: Modern Warfare er ikke blot et soft reboot, som vi tidligere troede

Derfor er det ikke en genfortælling eller fortsætte af gamle historie, men en helt ny fortælling, der starter her - Ved Modern Warfare anno 2019. 

Kurosaki understreger også, at de aldrig selv har benyttet ordet reboot. 

Den nye Price er indbegrebet af Price. Men han er en nyfortolkning. Man vil opleve, at karakteren vil udvise de samme karaktertræk under den nye fortælling. "He gets shit done."

Kurosaki fortsætter, og fortæller at de i det nye spil, selvfølgelig har et tilhørsforhold til temaerne i den gamle trilogi, men at de på ingen måde holder sig til de specifikke plotpunkter i det nye spil. 

Da man nåede til vejs ende i fortællingen af Modern Warfare 3 (2011), var deres univers i atomkrig, hele østkysten af USA var invaderet, og historien var kommet så langt væk fra den verden vi kender i dag - at det var svært at føle den samme kontakt til spillet. 

Derfor går man nu tilbage til en mere realistisk tilgang til moderne krigsførelse. Den nye historie bygger over problemstillinger, der virker aktuelle og genkendelige i dag, men selvfølgelig i en dramatiseret verden. 

I Modern Warfare kommer den umiddelbare trussel, fra en terrororganisation, der har fået fingre på vanvittige mængder af en særdeles dødelig nervegift, og ad den vej holder civilbefolkninger i både vesten og mellemøsten som gidsler. 

"Vi har valgt at strippe det helt ned til basics, for at gøre den relevant for den verden vi lever i, i dag."

Fingerpeg fra ægte soldater

Allerede fra de tidlige stadier af spillets udvikling, hyrede Activision militær-konsulenter ind. Mitchell Hall og Stephen Sanders har begge en lang karriere som amerikanske Navy Seals i bagagen, og da de gik på pension, befandt de sig pludselig i en situation, hvor de bliv viklet ind i Hollywood, som konsulenter der kan fortælle de kreative sjæle i filmbranchen, om hvordan virkeligheden i felten er. 

I de tidlige stadier var det udviklerne der blev instrueret i krigsførsel, smidt på kurser i våbenføring og special operations taktikker. 
Da spillet nåede til fasen, hvor historien skulle udvikles, blev de to eks-soldater involveret i endnu højere grad. Hele single-player kampagnen, er nemlig blevet skabt ved brug af rigtige skuespillere og motion capture, og ikke blot stemmetalenter. Derfor har makkerparret været inde over optræning i bevægelsesmønstre og taktikker, kommandoer og de følelsesmæssige komplikationer. 

At instruere folk til et spil, er meget mere krævende end en Hollywood-film, fordi det er de færreste af scenerne der er statiske - og skuespillerne skal opføre sig som soldater fra alle vinkler. 

Vildere grafik end tidligere
I det hele taget lyder det til, at Modern Warfare har været en vild produktion. Mange af missionerne er optaget med motion capture i 1-1 sets, i rigtige huse og specialbyggede kulisser - og ikke bare i en stor grøn hal. 

Og det ses i det færdige materiale. 

Samtidig er der blevet udviklet en helt ny grafikmotor til spillet, og den mest realistiske til dato. Spillet understøtter ray-tracing, 4K og alt det andet gøgl. 

Dedikerede roller

Captain Price er tilbage, men denne gang er han modelleret efter den britiske skuespiller Barry Sloane. 38-årige Sloane er et kendt ansigt i England, og en yngre version af Price, end vi har set tidligere - men fordi den nye figur er lavet efter Sloanes udseende, er genkendeligheden helt skørt stor. Men det buskede overskæg og muttonchops, har han alligevel ikke tillagt sig i virkeligheden - det ville også have været for godt til at være sandt. 

Som spiller bliver man selv sat i rolle som Kyle Garrick, en tidligere britisk officer, der spilles af britiske Elliot Knight, der blandt andet har haft roller i DC’s Titans og Disneys Once Upon a Time. Senere i spillet hopper man i Alex’ støvler - en tidligere CIA agent, der spilles af Chad Michael Collins

Og så er der den ikke-spilbare karakter Farah. Hende møder man i spillet som en allieret leder, der står i spidsen for den mellemøstlige oprørsbevægelse, i det fiktive land Urzikstan. Farah er modelleret efter Claudia Doumit - en australsk født skuespiller med libanesiske og australske rødder. 

Et fiktivt mellemøsten er nødvendigt

I Call of Duty: Modern Warfare, kommer spilleren både omkring kendte vestlige lokationer, heriblandt London, men når turen går til mellemøsten, kastes man ud i det fiktive land Urzikstan. Jeg havde en basal undren, over dette valg - og Taylor Kurosaki forklarede det:

“Det er der flere grunde til. For det første, er tingene der finder sted i vores spil, ikke direkte inspireret af et enkelt sted i mellemøsten. Fordi vi har hentet inspiration i ting der sker i mange forskellige steder, i mellemøsten, ville vi ikke lægge et land under for problematikker, fra andre steder. 

Den anden grund, er at selvom vi har sat os for at lave et autentisk spil, så er realiteten bare, at kompleksiteten i det politiske klima i mellemøsten, er langt større, og mere end vi nogensinde ville kunne dække i vores historie. 

Tag Syrien som eksempel: Der er hundredevis af faktioner, der kæmper i Syrien. Vi kan slet ikke begynde, at skulle dække så mange implicerede faktioner i en sammenhængende historie. 

Hvis vi valgte, at navngive vores sted efter en rigtig politisk stat, ville vi blive beskyldt for at simplificere tilstanden. Derfor tager vi udgangspunkt i en mere universel fortolkning af tematikken og problemstillingerne. “

Moderne krigsførsel er mere end professionelle soldater

Modern Warfare gentænkes til nutiden, og i spillet har man valgt at placere en mellemøstlig kvindelig oprørskæmper, som en af de bærende karakterer. 

Det virker som en vigtig tilføjelse, men jeg var nysgerrig, for at høre hvad udviklerne havde at sige, om valget. 

Taylor Kurosaki fortæller “Da vi startede op med det her projekt, spurgte vi os selv: Hvad betyder moderne krigsførelse, i konteksten af den verden, vi lever i, i dag. 

Og for mig betyder det, at der er flere perspektiver på krig. Et af de perspektiver, er: "Jeg er en professionel soldat fra vesten, der rejser til en krigszone, for at udføre mit arbejde. Det er langt væk fra mit hjem, og jeg har en mission der skal fuldføres." Og det perspektiv har Modern Warfare altid leveret på. 

Men det virkede interessant for mig, at sætte spillere i scene, hvor man er en person, der lever et sted, hvor krigen pludselig kommer til ens dørtrin. Den splitter min familie ad og ødelægger mit land... 

At kalde et spil Modern Warfare, og ikke røre ved det aspekt, virker som en forfærdelig udeladelse. Det ville føles selektivt, og som et spil der har et meget vestligt udsyn. 

Vi vil gerne dække en hel verden af krigsførsel, og hvis man skal kunne forstå de forskellige perspektiver, er man nødt til at prøve at spille fra dem. Vi ville have spillet, til at have en universel appeal.”

Provokation er nødvendigt for historien

I et par af de scener af spillet, vi fik fremvist, bliver man som spiller sat i nogle virkelig tvetydige situationer - og de virker voldsomme. Men hvorfor?

“Det nye spil har provokerende øjeblikke, men vi har valgt at gå en retning, hvor det ikke er provokativt på grund af chokværdi, eller fordi det prøver at virke udnyttende. Det er relevant for verden vi lever i, og de omstændigheder folk lever under. Derfor er det en nødvendighed, at spillet til tider bliver provokativt i historiegrebene, fordi det skal imiterer sitiuationer der udspiller sig i virkeligheden. 

Spillet har nogle meget tunge scenarier, som spilleren skal igennem, hvor vi beder vedkommende om at navigere gennem komplekse situationer, situationer der ikke har et direkte rigtigt/forkert svar eller løsning. Det har vi valgt at gøre, fordi det afspejler situationer, som militærfolk i virkeligheden står overfor. 

Det kan være svært at træffe den rigtige beslutning, i situationer hvor efterretningerne ikke er komplette, eller hvor det ikke er tydeligt hvem fjenden er, fordi de maskerer sig selv som civile. Men virkelighedens special operators, forventes at udføre et perfekt job i en uperfekt verden. Den realitet kommer spilleren til at møde i det nye spil.“

Dagens sidste store spørgsmål til Call of Duty: Modern Warfares historiechef er følgende:

Hvad ønsker du, at spillere tager med sig fra jeres kampagne?

“Jeg vil gerne have, at folk forstår, at krig ikke er for sarte sjæle. At krigsførsel ikke er noget man skal tage let på. At for de fleste - medmindre man er aktiv i militære anliggender - står med en følelse der siger: Jeg er glad for, at det ikke er mit job. Jeg er taknemmelig for, at der er folk som Captain Price, der foretager disse operationer, ofte i nattens mørke, uden lovprisning i medierne, der sørger for at gøre verden til et sikrere sted - end den kunne være. 

Og så håber jeg at folk går fra spillet, med en bevidsthed om, at krig har en pris, der er alt for underrapporteret. Det er prisen som folk der lever i konfliktzonerne betaler. Det er familier og befolkningsgrupper der betaler den ultimative pris.” lyder det afslutningsvist fra Taylor Kurosaki