Connery

Call of Duty: Modern Warfare [Anmeldelse]

Har Activision formået at genoplive CoD?

5 ud af 6 stjerner

Det har været svært at finde tid, til at skrive denne anmeldelse af Call of Duty: Modern Warfare, først skulle jeg kæmpe mig igennem en længe ventet single player campaign, og efterfølgende har jeg haft virkeligt svært, ved at rive mig løs fra multiplayer-manien. Men det nu er jeg her, foran tastaturet, klar til at fælde dom over seneste udgave i Activisions FPS-franchise. 

Vi havde et stort problem med Call of Duty: Black Ops 4 sidste år. Med et underligt twist, havde de valgt at fjerne deres ellers trofaste single-player campaign. Battle Royale var the shit, og ingen kunne ombevise dem om andre. 

De er heldigvis blevet klogere siden da, og Modern Warfare har gudskelov fået single-player campaign - og den flotteste nogensinde. 

Infinity Ward er de første til at bruge den nye Call of Duty grafikmotor, og der er sket forbedringer over hele linjen. Markante forbedringer. Alene ting som skygger har fået en meget bedre tekstur, og for første gang har vi også skygger fra spillere. Men det gør sig også gældende i andre effekter, og både ild, røg, granatsplinter og lys og vand har store forbedringer - alt i alt giver det en meget større indlevelsesevne. 

ANNONCE
Call of Duty: Modern Warfare [Anmeldelse]

Kampagnen

Tidligere på året, var jeg inviteret til London, for at høre nærmere om tilblivelsen af den nye kampagne, hvor Activision og Infinity Ward har benyttet sig af ekstremt meget motion capture, og en række skuespillere, der nærmest er blevet transformeret 1:1 til digitale karakterer. 

Der er lagt et kæmpe forarbejde, i at gøre spillet så realistisk som muligt - uden at det går ud over underholdningsværdien. 

Modern Warfare er ikke en remaster af Call of Duy 4: Modern Warfare fra 2007, som det har lånt navnet fra. I stedet er der tale om et reboot, der finder sted i en verden, der oplever militære trusler, som vi kan nikke genkendende til fra virkeligheden. Jo, Captain Price er tilbage i en nye inkarnation, men det er også den eneste historie-mæssige videreførelse. 

Denne gang er den vestlige verden - og et fiktivt mellemøsten, der med landet Urzikstan trækker mange ligninger til Syrien, i store problemer på grund af en terrororganisation med ukendte militære støtter. 

Kampagnen er fyldt med vilde wow-øjeblikke, der bringer flere følelser, end jeg nogensinde har oplevet ved at spille Call of Duty. Det er praktisk talt umuligt at sætte ord på hvad, uden at spoile, så det vil jeg dykke ned i, i en anden artikel. 

Hvis man er typen der køber Call of Duty for kampagnen, er der et par overvejelser, man skal have med sig. Historien er nemlig kortere end mange af de tidligere, og med god vilje og en spisepause, kan man kæmpe sig igennem den på en arbejdsdag (I did). Når det så er sagt, er det den mest visuelt velpolerede Call of Duty-fortælling til dato, og alene det, er værd at kaste en dag efter spillet for. 

ANNONCE

Multiplayer

Call of Duty 4, er uden tvivl det FPS-spil, jeg har smidt allerflest timer i fra en PlayStation, det hurtige gunplay og arkadesetuppet kombineret med et nogenlunde jordbunden arsenal, fungerede bare rigtigt godt. Siden da har Call of Duty taget afstikkere til mere futuristiske settings og både Infinite Warfare og Black Ops 4 tog gameplayet til et alt for sci-fi fikseret niveau, hvor jeg til sidst blev voldsomt træt af jetpacks og overpræsterende gadgets. 

Modern Warfare har potentialet, til at bringe magien tilbage. 

Vi er stadig tidligt i fasen for multiplayeren, og der har været regelmæssige spilopdateringer, i de to uger spillet nu har været ude. Men det bliver bedre og bedre. 

Det gennemgående våbenarsenal er ikke enormt, men med et enormt væld af attachment til hvert våben (op mod 60) er der praktisk talt et næsten uendeligt potentiale, til at tweake og tilpasse det helt perfekte loadout, til en given situation. 

Den absolut mest fantastiske tilføjelse til Call of Duty er den nye 2v2-mode der hedder gunfight. Det nye map, der finder sted i små kompakte maps, er en diametral modsætning til tidens Battle Royale-bølge, det er lynhurtigt og super tight, og fordi alle spillere sendes ud med identiske våbenopsætninger, er det en ægte test i reaktionsevner og tankevirksomhed, der kan skabe både enorm frustration og rendyrket begejstring. 

Det nye Ground War der understøtter op til 100 spillere af gangen, er det komplet modsatte, og jeg er ikke den store fan. 

Modern Warfares ægte levebrød findes i de mere generelle gamemodes der sætter 6v6 eller 10v10 matches i farvandet. Her er både killstreaks og perks tilbage, som meget velkomne gamle venner. 

En ting der har slået mig i årets første maps, er at de er meget åbne for campere og snipere - våben slår hurtigere ihjel, og det betyder at mange spillere lynhurtigt udser sig sniper-rifler og shotguns som en potent kombination, for at forsøge at plukke urutinerede spillere i farten. Camperstrategien virker dog ikke, når du rammer mere rutinerede spillere, der kender kortene lige så godt som dig selv, og tænker et skridt længere. Jeg hilser den nye pacing velkommen. 

Activision har i første omgang ikke implementeret hverken lootboxes eller unødvendige mikrotransaktioner, og i spillets nuværende tilstand kan og skal alle fordele vindes, ved at spille spillet og blive god til det. Hvor længe det holder, bliver spændende at se. 

For første gang har Call of Duty indført cross-play på tværs af Xbox, PlayStation og PC. Dette er dog muligt at slå til og fra - og ærligt, hvis du er konsolgamer, får du en hård udfordring, hvis du går op mod PC-gamerne. Medmindre du selv hopper på keyboard og mus - som spillet også understøtter i konsolversionerne. 

ANNONCE
Call of Duty: Modern Warfare [Anmeldelse]

Ingen zombies

Der er ingen Zombie-modes i Modern Warfare, ligesom det heller ikke var tilfældet med det første. 

I stedet kan du tilfredsstille dine co-op pve-skills i Spec Ops, der sender bølger af fjender med våben efter dig. 

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke er fan af Special Ops. Det er frustrerende svært med AI-fjender der spawner i totalt uforudsigelige mønstre, og jeg vil hellere pløkkes 20 gange af den samme overlegne multiplayer-modstander mens jeg prøver at gennemskue vedkommendes tankemønstre, end jeg vil bruge min tid med Special Ops. 

ANNONCE
Call of Duty: Modern Warfare [Anmeldelse]

En retur af format

Efter sidste års installation af det længe-levende franchise, var jeg ærligt talt ved at give op på Call of Duty. Jo, det leverede et genkendeligt gameplay, men det var begyndt at virke slidt. 

Med Modern Warfares betydelige opgraderinger og boots-on-the-ground gameplay, har Activision formået at genoplive min begejstring for franchiset, og jeg skal ærligt erkende, at Modern Warfare er det eneste FPS jeg føler trang til at spille for tiden. Det var ikke tilfældet sidste år, forrige år eller året før det, og det er en bedrift der fortjener ros. Spillet er ikke perfekt - men det er fandens underholdende. 

ANNONCE
Call of Duty: Modern Warfare

Udgiver: Activision

Udvikler: Infinity Ward

Platforme: PlayStation 4, Xbox One, PC

Udgivelsesdato: 28. oktober 2019

Pris: Varierer - tilængelig på Battle.net Launcher, Xbox Store, PS Store, og ved fysiske forhandlere

Del

Seneste nyt

Annonce