Connery

Call of Duty: Modern Warfare 3 - Når amfetamin ikke er nok!

Just som EA har fået mig til at dedikere min fritid til at lege virtuel soldat i BF3, udkommer Activisions modsvar i form af Call of Duty: Modern Warfare 3

5 ud af 6 stjerner
Call of Duty: Modern Warfare 3 - Når amfetamin ikke er nok!
Der hersker ingen tvivl om, at MW3 er den store vinder i dette års julesalg. Faktisk så er MW3 den største udgivelse i underholdningsindustrien – nogensinde! På bare 24 timer blev der solgt over 6.5 millioner kopier alene i England og U.S.A. og spillet omsatte for mere end $400 millioner. Imponerende.
 
Men nok om penge.
ANNONCE
Call of Duty: Modern Warfare 3 - Når amfetamin ikke er nok!
MW3 tager afsæt i Call of Duty: Modern Warfare 2 historien, hvor antagonisten Makarov har satte gang i noget, der mindede om 3. verdenskrig. Denne krig raser stadig, mens Kaptajn Price, Soap og Nikolai (alle karakterer fra 2’eren), forsøger at stoppe Makarov.
 
Som spiller indtager du rollen som flere forskellige karakterer. Både som amerikansk soldat, Yuri (en af Nikolais trofaste styrker), Price og så videre. Det er egentlig ikke videre relevant for selve spillet, men giver selvfølgelig mulighed for forskellige scenarier.
 
Du kommer gennem både et krigshærget USA og Tyskland, tager en afstikker til Afrika og sågar også Indien – der bliver ikke sparet på noget.
ANNONCE
Call of Duty: Modern Warfare 3 - Når amfetamin ikke er nok!
Gameplayet er ret ligefrem. Skyd alt, der rører sig. Gør, hvad computeren siger og kom fra A til B uden at dø. Formlen er ældgammel, men virker. Tempoet er faretruende højt, og der går ikke mange sekunder, før den første helikopter-fight er en realitet.
 
Altså intet nyt her. Sandstorme, dykkerture, mortergranater og flystyrt. Jeps, du får hele pakken. Faktisk får man lov til at opleve en slags ”D-Dag 2.0”, der dog render lidt ud i sandet – det kunne ellers have været ret stort.
 
Personligt fandt jeg singleplayerdelen uhyre underholdende og længder bedre end Battlefield 3’s, men mange anmeldere er uenige. Dog var jeg virkelig fanget i de få timer, kampagnen varede. Banedesignet er nydeligt, men man undgår ikke at føle, at der er en del genbrug fra tidligere udgivelser.
ANNONCE
Call of Duty: Modern Warfare 3 - Når amfetamin ikke er nok!
Og nu til det vigtige: Multiplayer. Og nej, jeg sammenligner ikke MW3 med Battlefield 3, da de fokuserer på to forskellige aspekter. BF3 er for holdspillere, MW3 er for individualister, der vil pimpe deres karakterer, så de kan det, der ønskes. Godt så.
 
Multiplayerdelen er, som den altid har været. Killstreaks er der stadig, om end systemet er blevet ændret radikalt – til den gode side. Men ellers er der et lille dusin spilmodes og så handler det ellers bare om at slå ihjel.
 
Jeg kunne sagtens skrive side op og side ned om multiplayerdelen, men det har jeg ikke tænkt mig. Den fungerer og vil frarøve dig hundredvis af timer, tro mig.
ANNONCE
Call of Duty: Modern Warfare 3 - Når amfetamin ikke er nok!
Som i MW2 er der også i MW3 gjort plads til en co-op-del. Her er der to modes; Survival mode og Spec Ops. Spec Ops-missionerne kender vi fra MW2, her er blot langt flere. Survival mode går blot ud på at overleve bølge på bølge af fjender, mens man køber nye våben etc. Heller ikke noget nyt her. Det er rigtig sjovt og medrivende, men det er multiplayerdelen, der virkelig rykker.
 
Når man har oplevet BF3, kunne man godt ønske sig lidt mere af MW3. Det er virkelig flot, men det ligner faktisk bare en opdateret udgave af MW2. Pænt er det dog.

Fyr volumen op på max, for det her holder. Din kæreste og/eller nabo vil hade dig, men anlægget skal, for at sige det mildt, bare have fuld smadder. Lydeffekterne sidder lige i skabet og er med til at skabe en fabelagtig kulisse.
ANNONCE
Call of Duty: Modern Warfare 3 - Når amfetamin ikke er nok!
Det skinner ret tydeligt igennem, at MW3 har været en sand fornøjelse fra start til slut for mit vedkommende. Singleplayerdelen er medrivende, co-op-delen er god hygge og multiplayer sparker seriøst røv på konkurrenterne. Og før BF3-tilhængerne vil have mig lynchet, vil jeg blot sige, at jeg ikke regner BF3 under her – det spil er helt sin egen.
 
Jeg var ikke i tvivl før den 8. november, og jeg er det ikke nu: Køb Call of Duty: Modern Warfare 3, hvis du elsker et godt krigsspil og nyder at skyde n00bs på samlebånd, men hader teamplay.
ANNONCE
Karakter
Der gives karakter for henholdsvis gameplay, grafik, lyd og holdbarhed. Den samlede score er ikke en total af disse, men er anmelderens overordnede vurdering af spillet.
Gameplay: 5/6
Grafik: 5/6
Lyd: 5/6
Holdbarhed: 6/6
Samlet score: 5/6
Drengerøvsfaktor: 95%
Fact sheet
Titel: Call of Duty: Modern Warfare 3
Platform: PS3/Xbox360/PC/Wii
Genre: First Person Shooter
Udvikler: Infinity Ward & Sledgehammer Games
Udgiver: Activision
Singleplayer: Ja
Online multiplayer: Ja
Udgivelsesdato: 8. november 2011
ANNONCE
I samarbejde med
Spilanmeldelsen bliver leveret i samarbejde med OnePlayS.dk, som står for at levere spil til vores anmelder.
Med OnePlayS.dk kan du leje dine spil billigt på nettet. Du beholder spillet, til du er færdig med at spille. Derefter sender du spillet portofrit tilbage. Når OnePlayS modtager spillet retur, sender de dig et nyt.
 
Det er en nem måde, at prøve mange forskellige spil, uden at investere for mange penge i dem selv. Der er desuden ingen bøder og gebyrer. Læs mere om OnePlayS.dk og oprettelse her.
 
Bemærk:
Anmeldelsens karakter er ikke nødvendigvis OnePlayS.dk's vurdering af spillet. Karakteren gives 100% uafhængigt af samarbejdet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce