Call of Duty: Inifnite Warfare [Anmeldelse]
Holder Call of Duty maskineriet stadig?
Det er shooter-season, og det betyder selvfølgelig også en ny omgang Call of Duty.
Det populære franchise har nu kørt på toplisterne i over ti år, og har gennem de seneste udgaver været en smule kritiseret, for at mangle fornyelse og mangle realitetssans. Well. I Call of Duty: Infinite Warfare, får vi fornyelse i form af en ny serie - realiteten følger dog ikke med, da Infinite Watfare er centreret omkring krigsførelse i vores solsystem, i en fjern fremtid.
Det skal dog ikke afholde mig, fra at give en fair gennemgang af det nye spil: Shooter i det ydre rum. Jo, vi har set det før, men hvordan klarer gutterne fra Infinity Ward opgaven?
I Infinite Warfare får vi en storymode, der endnu engang har fokus på spændende historiefortælling. Som spiller får man tildelt rollen som Captain Reyes - en dygtig og dekoreret soldat, der bliver kastet ud i en uventet krig, i det ydre rum. Reyes er en del af de den forenede jordiske alliance, United Nations Space Alliance - en verdensmagt, der søger at holde jorden, dens beboere, og dets kolonier på andre planeter, fri for udefrakommende fare.
På den modsatte side ser vi Settlement Defence Front (SDF), der ledes af den magtsyge admiral Salen Kotch (Kit Harington). SDF er gennemført ondskabsfulde, og mener at frihed ikke har plads i spillets verden - en trussel der pludselig er meget seriøs, efter et vellykket terror-angreb i Geneve. Angrebet kaster de to fronter ud i en full-on krig, der er omdrejningspunktet for vores historie.
Gameplayet i historien følger den klassiske filmiske fortællemetode, som vi efterhånden kender rigtig godt fra spilserien. Fortællingen løftes dog til et nyt niveau, da spillet i høj grad gør brug af in-game cinematics, til at skubbe plottet fremad. Historien er liniær - og der er kun en vej frem. Du bliver ikke stillet overfor svære valg, der kan påvirke udviklingen - du bliver smidt i et rumskib, i den ene skarpt definerede mission efter den anden. Mission accomplished? Move along.
Spillets mekanismer er praktisk talt uændret i forhold til tidligere titler. Du kender det, og det virker. Selvfølgelig er der en række fysiske ting der kan udnyttes, når spillet pludselig flyttes til det ydre rum: Vægtløshed, tyngdekrafts-granater, fantasifulde energivåben og noget med planeter og asteroiders omdrejningshastighed. Robotter. (Dem kender vi sådan set også fra tidligere spil)
Det mest afvigende koncept, der er dukket op, er den ekstra dimension, der omhandler rumfartøjer. Man får flere gange i løbet af spillet, mulighed for at lette i sin lille rumfihgter, og tage ud og skyde fjendtlige "fly" ned. Spilmekanismerne i denne del, er også hurtigt lært - det minder nemlig utroligt meget om gamle fly-simulatorspil: Maskingevær, missiler, fastlåste targets og radar. Det er ikke banebrydende innovation, men et velkomment lille afbræk i shooter-missionerne.
Man kan ikke gå meget i dybden med at beskrive historien, da der hurtigt dukker spoilers op, men jeg vil gerne fastslå følgende: Infinity Warfare har den mest gribende historie, siden dem vi gennemspillede i Modern Warfare 1 og 2. Skuespillet er stærkt, historien er godt pacet og Kit Harington fungerer fint i rollen som en anarkistisk sith-lord type, der ikke har nært så mange emo-tendenser som Kylo Ren i sidste års Star Wars film.
Zombies in Spaceland
Call of Duty gamers virker til at være meget splittet op i deres bevæggrunde for at købe spillet. Der er gutterne der er nede med krigsfortællingen og multiplayer-shooteren. Og så er der zombie-elskerne. (Ja, der er også folk der nyder begge dele - men hver har sin favorit-del.)
Med Ininity Warfare, får man også det enormt veludviklede zombiespil: Zombies in Spaceland.
Zombies in Spaceland, har alt hvad vi efterhånden har lært at elske ved zobmie-modes: Masser af zombies, vilde våbenopgraderinger og masser af hemmeligheder og easter eggs. Men det hele er bare blevet kæmpestort, og mere gennemarbejdet end nogensinde. Det er en kæmpe afstikker fra de øvrige games i Inifinity Warfare-pakken - Den eneste reelle kobling, er at lokationen hedder Spaceland. Spaceland er en 80'er forlystelsespark, der ud over zombies der ligner noget fra Thriller musikvideoen, hjemsøges af David Hasselhoff - parkens DJ der ufortrødent fyrer op for 80'musikken du elsker at hade, og samtidig giver dig gode tips, og sløve jokes med på vejen. Det er kitsch for alle pengene, og det virker rigtig godt.
Men hvad med Call of Duty: Modern Warfare: Remastered?
Hvis du køber Infinity Warfare: Legacy Edition, får du en HD-remastered udgave af Modern Warfare med, det kan ikke købes enkeltstående, og sådan er det. Men det er bestemt et gensyn værd - og spillet holder stadig den dag i dag.
Call of Duty: Infinite Warfare
Platforme: PS4, Xbox One, PC
Udvikler: Activision / Infinity Ward
Ude nu.