Connery

Call of Duty formodes at reboote Black Ops efter Modern Warfare

Byder 2020 på en retur til det første Black Ops?

Call of Duty har i år valgt at reboote deres måske mest populære titel gennem tiderne: Modern Warfare, med understudiet Infinity Ward bag roret - og nyheden har været taget godt i mod af langt de fleste. 

Nu vil nye rygter vide, at Treyarch forsøger at lave samme nummer med deres næste version, der står for skud i 2020. 

På Twitter verserer det, at titlen nu går under to navne: Black Ops 5 og blot Black Ops. 

Rygterne skaber en smule uorden i udgivelsesmønstrets normale rotation, hvor de tre studioer Treyarch, Infinity Ward og Sledgehammer, skiftevis har lavet en titel i spilfranchisen for Activision. 

Siden 2012 har rotationen budt på Treyharch; Black Ops, 2, 3, 4 - Infinity Ward: Ghosts, Infinite Warfare, Modern Warfare - Sledgehammer Advanced Warfare, WWII. 

Derfor var det også oprindeligt forventet, at det i 2020 var Sledgehammers tur, med en titel, som på rygtebasis skulle have været spil omkring Den Kolde Krig. 

ANNONCE
Call of Duty formodes at reboote Black Ops efter Modern Warfare

Men i følge LongSensation, der efter sigende har opsnappet leaks fra udvikleren (Og tidligere har haft ret i disse), bliver der altså tale om et reboot af Black Ops, der udvikles af Treyarch med support fra Sledgehammer, med en historie der spænder over 40 år af global krigsførelse, med elementer fra både kold-krigsperioden, Vietnam og Korea. 

Om rygtet passer, kommer vi reelt ikke til at vide før til foråret 2020, og indtil da, har vi et Modern Warfare-reboot, at se frem til. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt