Call of Duty: Black Ops

Siden Call of Duty: Modern Warfare (CoD: MW) udkom, har CoD-serien slået salgsrekorderne indenfor underholdningsbranchen gang på gang. Da CoD: MW2 udkom, blev der solgt for over 550 mio. $ den første dag. Udvikleren dengang hed Infinity Ward, der også udviklede MW. Imellem disse to spil udviklede Treyarch CoD: World At War, der også solgte pænt, men slet ikke i samme tempo som MW-serien.

Black Ops (BO) er udviklet af Treyarch, hvilket flere kritikere mente, var en dårlig ide, eftersom Infinity Wards Modern Warfare serie, var noget af det ypperste indenfor FPS og multiplayer-FPS. Treyarch har ligeledes været kritiseret for at producere de ”dårligste” spil i CoD-serien, hvilket var med til at få kritikerne op i det røde felt. Ikke desto mindre var det Treyarchs ”tur” til at producere det næste spil i serien, hvilket nok ikke har været en dum ide. Black Ops er i hvert fald det hurtigst sælgende spil nogensinde med salg for over 650 mio. $ den første dag! Slut med alle de kedelige tal, videre til selve anmeldelsen.

BO starter lige på og hårdt med, at du, i rollen som Alex Mason tager et smut til Cuba for at likvidere Fidel Castro. Herfra går det slag i slag gennem historien, hvor du indtager forskellige roller i lande som Vietnam, Rusland, Hong Kong etc. Mangfoldigheden er intet mindre end imponerende. Historien læner sig op af Den Kolde Krig og omhandler, selvfølgelig, stridighederne USA og Soviet Unionen imellem.

Der er et hav af våben og køretøjer, som man får lov til at prøve, hvilket sikrer, at det aldrig bliver en ensformig oplevelse. Spillet udspiller sig over flere år, hvorfor man også får lov til at opleve ”tidsspecifikke” våben eksempelvis i Vietnam. Singleplayerdelen er intet mindre end fantastisk. Man har svært ved at lægge controlleren fra sig, når man først er i gang med spillet. Dog følte jeg flere gange, at man nærmest stormer gennem spillet, fordi det er så action-fyldt. Der var flere gange, hvor jeg savnede lidt mere tid de forskellige steder, simpelthen fordi jeg blev nødt til at holde min karakter i gang for ikke at dø.

Multiplayerdelen ligner MW2 på en prik, dog med nogle få, fundamentale ændringer. Man unlocker stadig våben og gejl, når man stiger i level, men nu optjener man de såkaldte ”CoD-points”, der skal bruges til at købe våbnene, så du kan bruge dem. Det fungerer fint og er med til at lade brugeren skabe nogle mere personlige ”outfits”. Der er også kommet nye spilmodes, nemlig ”Wager matches”, hvor man kan satse sine optjente CoD-points. Spillene tæller her Sticks and Stones, Gun match, One in the chamber og Sharpshooter. Jeg vil ikke fortælle mere om dem end at de er vanvittigt morsomme og afvekslende. Youtube dem for mere information hvis du er interesseret. Derudover er Zombie-mode også med, hvor man får muligheden for at spille som nogle lidt specielle karakter i en bestemt bane.

Spillet ligner sine forgængere grafisk, hvilket er et plus. Man føler sig hjemme i universet, der er kælet for detaljerne og de forskellige lokationer virker realistiske. Fantastisk smukt!



Der er heller ikke noget at udsætte på lydsiden af spillet. Når man ankommer til Vietnam bliver der spillet Creedence Clearwater Revival ”Fortunate Son” i helikopteren, hvilket jeg fandt utroligt fedt og stemningsskabende. Lydene fra våbnene, køretøjer osv. er også realistiske og det føles skønt at pumpe fjenderne fuld af incendiary ammunition fra ens shotgun – burn baby burn!

Jeg var personligt skeptisk over at lade Treyarch videreføre arven fra MW2, men der var der ingen grund til. Spillet er intet mindre end en af de største, hvis ikke den største, udgivelser i 2010. Det bliver svært at overgå dette mesterværk.

Spillet har sine svagheder, men det er ikke noget, der trækker ned i den samlede dom eller glæden ved at spille det. Black Ops indeholder hundredvis af timers spilletid, hvis man holder af at spille multiplayer. Der er så mange spilmodes i multiplayer, at der er noget for enhver sværhedsgrad.

Singleplayer-delen er også genial. Den er afvekslende, intens og medrivende, om end man nogle gange føler, man bliver lidt trukket rundt. Handlingen kan også nogle gange være forvirrende og det virker til tider som om, udvikleren har forsøgt at få så meget forskelligt ind, som overhovedet muligt.

Men alt i alt er spillet noget nær det perfekte FPS. Er du bare det mindste fan af skydespil, bør du anskaffe dig Call of Duty: Black Ops, da det er det bedste Call of Duty og FPS til dato.