Gaming gear

Byg din egen Formel 1-drøm hjemme i stuen med Next Level Racings nye cockpit

Next Level Racing F-GT Pro giver dig både Formel- og GT-oplevelser i én opsætning – perfekt til seriøse simracere.

Byg din egen Formel 1-drøm hjemme i stuen med Next Level Racings nye cockpit
Next Level Racing
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 14. april 2025

Simracing stormer frem, og nu kan du tage oplevelsen til næste niveau derhjemme. Australske Next Level Racing® har netop lanceret F-GT Pro – et cockpit designet til dem, der vil have det hele: Formel 1-stemning den ene dag, GT-racer den næste.

F-GT Pro er skabt til entusiaster, der vil kombinere fleksibilitet, komfort og performance i ét samlet setup. Cockpittet tilbyder både en lav, tilbagelænet Formel-position og en mere oprejst GT-siddeposition – uden brug af værktøj.

Det betyder, at du nemt kan tilpasse din køreoplevelse til præcis den type race, du kaster dig ud i. Pedalerne kan også justeres i vinkel uden værktøj, så hele opsætningen er klar til action på få minutter.

Designet er udvidet, så også høje kørere får plads, og chassiset har fået en skinnende metalfinish, der både ser godt ud og lover holdbarhed på den lange bane.

F-GT Pro er dog ikke en billig løsning. Med en vejledende pris på 1.099 euro – cirka 8.200 kr. – henvender den sig klart til dedikerede simracere. Til gengæld kan du opgradere med ekstraudstyr som monitorholder, gearskiftearm og tastatur/mus-bakke til omkring 810 kr. stykket, hvilket gør det muligt at bygge din helt egen racerplatform i takt med dine ambitioner.

Om du drømmer om at køre Monaco Grand Prix eller tage GT3-bæstet på en virtuel Nürburgring-tur, giver F-GT Pro dig muligheden for at tage simracing til næste niveau.

Razer lancerer ny laptopstander i aluminium – og den er både robust og foldbar

Læs også: Razer lancerer ny laptopstander i aluminium – og den er både robust og foldbar

Thrustmaster lancerer Sol-R – Den ultimative flightstick til rum- og flysimulatorer

Læs også: Thrustmaster lancerer Sol-R – Den ultimative flightstick til rum- og flysimulatorer