Connery

Byberry Asylum - Verdens Værste Steder Part 2

Efterlad Din Sjæl i Døren og Træd Ind i Byberry Asylum!

(Part 1 om Carandiru Fængsel kan blive fundet her.)
 
Sindssyghospitaler har altid været indhyllet i en vis mystik, og har definitivt altid været uhyggelige. Men som det tit er tilfældet, så har fantasien det med, at gå over gevind og fordreje virkeligheden. Det kan skabe overdrevne forestillinger om ting, der i realiteten faktisk er ganske uskyldige og ret kedelige - og så er der de gange, hvor fantasien er kedelig og uskyldig set i forhold til virkeligheden.
 
Efter at have lavet research på denne artikel er jeg overbevist om, at ikke engang Arkham Asylum og drengefængslet fra Sleepers tilsammen – kan måle sig med dette sted i vanvid og afskyelighed.
Dette repræsenterer alt der er galt med mennesket som overlegen art, og knuser ethvert håb om værdier som næstekærlighed og menneskelighed.
 
Dette er: Verdens Værste Steder Part 2: Byberry Asylum
ANNONCE
Der findes ingen lys for enden af denne tunnel     - Byberry Asylum - Verdens Værste Steder Part 2 Der findes ingen lys for enden af denne tunnel

Hvad er det?

Byberry Asylum var – udover at være Satans feriested – et sindssygehospital, lokaliseret i området Byberry i Philadelphia, USA.
Byberry startede som en lille arbejdsgård for psykisk syge, men med tiden udviklede stedet sig med flere og flere bygninger. Hospitalet blev bygget fra 1910 frem til 1920 og byggerierne forsatte op igennem 1940’erne til 50’erne, hvor der blev tilføjet flere bygninger.
Til sidst bestod Byberry af 50 bygninger og huserede over 7000 indsatte.
De mange bygninger bestod blandt andet af et kapel, et lighus, et vaskeri og et køkken.
 
Hospitalet var bygget ud fra Benjamin Rushs psykologiske teori om at helbrede psykisk syge mennesker ved at afskære dem fra raske mennesker.
 
Byberry blev officielt lukket i 1990 og revet ned i 2006.
 
Det forfaldende hospital blev hurtigt et mål for tyve, vandaler og freaks. Bygningen blev efterhånden et yndet sted for spøgelsesjægere, og andre tilhængere af det okkulte, at besøge.
ANNONCE
Ikke et kønt syn.- Vent, er det et lig i kanten af vejen!?   - Byberry Asylum - Verdens Værste Steder Part 2 Ikke et kønt syn.- Vent, er det et lig i kanten af vejen!?

Hvorfor ville du ikke derind?

Der findes mange uhyggelige historier om Byberry på nettet. Eksempelvis den om en satanisk gruppe, der holdt til i den forladte bygning og dræbte alle, der var dumme nok til at nærme sig stedet.
Eller den mere realistiske om gamle indsatte, der flygtede tilbage til Byberry efter at være blevet løsladt og vandrede hvileløst rundt nede i de mange underjordiske tunneler, der forbandt de mange bygninger (ja, der var underjordiske tunneler).
 
Men som nævnt i starten, så kan fantasien til tider blegne i forhold til virkeligheden.
 

Faciliteterne

Fæces, urin og kloakaffald flød igennem gangene på Byberry, hvor mange af patienterne sov, og væggene var så fyldte med asbest, at man ikke turde rive bygningerne ned med sprængstof, af frygt for at skabe en asbest-storm og forgifte nærliggende byer.
3 toiletter til 300 mennesker var standarden, og underholdning eksisterede der ikke noget af.
 
Opdelingen af patienter hed: mænd og kvinder. Der blev ikke taget hensyn til om du var 13 eller 30 eller om du var psykotisk eller dement. Men mere om det om lidt.
 

Personalet

Over halvdelen af dødsfaldene i Byberry var grundet tæsk af personale eller andre former for vanrøgt. 
Efterhånden som personalet forlod Byberry – som var privat ejet indtil 1936 – blev bygningerne mere og mere forfaldende og patienterne begyndte at kunne færdes over flere områder af hospitalet.
Byberry havde på tidspunkter kun to medarbejdere til at overvåge 400 patienter - voldelige patienter.
Der blev desuden foretaget eksperimenter på patientene, blandt andet lobotomier, bedre kendt som "det hvide snit".
ANNONCE
Gartneren smuttede tydeligvis tidligt.  - Byberry Asylum - Verdens Værste Steder Part 2 Gartneren smuttede tydeligvis tidligt.
Nu hvor vi har fået ridset op hvordan Byrberry var, skal vi så ikke kigge på nogle af de uhyggelige historier der skete i virkeligheden.
 
Det behøves naturligvis ikke at pointeres at Byberry så sin del af selvmord, misbrug og mord.
Nogle værre end andre.
 
Som nævnt gik voldlige psykopater side om side med "almindelige patienter", og med det lille antal vagter, der var per patient var det uundgåeligt at en patient myrdede en anden patient, skar hende i stykker, spredte hende ud over hospitalet, gav hendes tænder til en anden patient, der legede med dem, indtil politiet fandt ham.
Dette var naturligvis bare én, af de mange gange patienter myrdede hinanden.

Listen
inkluderer patienter der slog hinanden ihjel med jernrør, blodforgiftning på grund af menneskebid, kosteskafter og hvad de ellers kunne bruge.
.. og ham der paterede den kvindelige patient og spredte hende over hospitalet blev i øvrigt aldrig fundet.
 
Selvmordslisten inkluderer blandt andet en 13 årig pige, der hang sig selv i den natkjole en sygeplejeske havde brugt til at binde hende med.
 
I forhold til den førnævnte vanrøgt, så er nummer et på listen historien om patienten, der var bundet til sin seng i 14 måneder. Det er 2 måneder mere end ham fra Seven.
Han var bundet så længe at hans hud begyndte at gro ud over rebene.
ANNONCE
Det her! + 2 måneder.   - Byberry Asylum - Verdens Værste Steder Part 2 Det her! + 2 måneder.
Såå. Personlig note til selv:
ARGGHHH! - Byberry Asylum - Verdens Værste Steder Part 2 ARGGHHH!
Del

Seneste nyt

Annonce