Connery

Bustedtees.com

En netshop med sære og sjove print på t-shirts.

Er du typen der går med t-shirts med de mest underlige print, så er Bustedtees.com et absolut must-have blandt dine favoritter. Er du ikke typen, så kig forbi alligevel, for her er virkelig tale om aparte t-shirts.

Bustedtees.com
Nogle vil måske mene, at æraen med statement t-shirts er forbi, men her kan vi konstatere det stik modsatte.

Der knytter sig en lidt anderledes historie til Bustedtees.com. Shoppen er startet i marts 2004 af fyrene bag CollegeHumor.com med den motivation, at de ønskede at sprede lidt humor i vort ellers så triste samfund. 

Drengene mener, at deres t-shirts er med til at sprede lykke, få folk til at grine, føle sig vel tilpas, få gode jobs, blive svedige ved at danse og hive en trunte hjem, der tænker og føler sig ligesom man selv gør, når man har en Bustedtee på. Om det så er virkelighed, skal jeg lade være usagt.

De t-shirts du kan se i deres shop, er alle designet af enten dem selv eller nogle af drengenes bekendte. Dette udelukker dog ikke muligheden for, at menigmand kan kontakte dem og indsende et forslag til en t-shirt, da de altid lader en dør stå åben for nye tiltag, ideer og designs.

Til en pris af 17,99$ (ca dkr 110,-) må man sige, at prisen holdes på et særdeledes fornuftigt niveau. Dette sker ikke ved at gå på kompromis med kvaliteten, da alle t-shirts printes på en kvalitet vi her hjemme kender fra fx Gorilla t-shirts.

Drengene gør meget for at skabe en ret personlig oplevelse for den enkelte kunde. Kunden skal føle sig i centrum, for uden tilfredse kunder kan en forretning jo ikke drives. Det kører ud fra devicen; "Har du haft en positiv oplevelse, så fortæl den til andre - har du haft en negativ oplevelse, så fortæl den til os, så vi kan forbedre os".

Desuden opfordres købere til at indsende billeder, hvor man har deres t-shirts på.

Alt i alt et rimelig godt koncept, som helt klart skal undersøges nærmere. I drengenes ånd, vil jeg ligeledes opfordre dig som læser til at fortælle, hvis du har nogen erfaring med Bustedtees.com.
ANNONCE
Bustedtees.com
Del

Seneste nyt

Annonce