Vi er nu – også herhjemme – blevet ramt af en virkelighed, hvor ansigtsmasker er en del af hverdagen for rigtig mange. Især i den offentlige transport, hvor maskerne er blevet et påbud.
Hvis man leder efter alternativer til de lidt homogene engangsmasker, er der efterhånden ved at være mange muligheder – og nu melder Burberry sig ind i kampen med endnu en.
Burberry har produceret to masker i deres klassiske mønstre. Maskerne der syes af overskydende tekstil (bomuld) fra produktionen, er blevet behandlet med Particle Filtration Efficiency (PFE) og sælges fra Burberry.com.
En portion af indkomsten fra salg af alle masker, vil gå til Burberry Foundation Cvoid-19. Fonden blev grundlagt af Burberry tilbage i april, for at tilgodese arbejdere og partnere verden over – og for at støtte lokalsamfund med udfordringer. Burberry oplyser, at der til dato er blevet doneret midler til samfund i både Asien, Europa, Amerika og Afrika.