Connery

Bulldog Skincare bringer ny innovation til markedet

Vi fik bl.a. Bulldogs stifter, Simon Duffy, til at snakke om Gillettes nye reklamefilm, og han mener, at man skal passe på med at sætte mænd i kasser

Der er blevet brugt millioner af kroner på at skabe det perfekte barberblad, men der er sket meget lidt med udviklingen af de materialer, som bruges til at lave selve skraberen og dets emballage. Sådan startede ideen for stifteren af Bulldog Skincare, Simon Duffy, for frustrationer var mange over al det plastik som dagligt bruges i hudplejekategorien. 

Simon besluttede sig for, at der skulle ske ændringer ift. de materialer som bruges til selve skraberen og dets emballage - nemlig en reducering af plastik. I samarbejde med det brasilianske firma Braskem og den britiske rørfabrikant M & H Plastics, har de udviklet de såkaldte sukkerrør for at reducere forbruget af fossile brændstoffer.

Bulldogs nye sukkerrør kommer fra en vedvarende kilde, der dyrkes ansvarligt i Brasilien, med en minimal indvirkning på fødevareproducenter eller biodiversitet, og behøver ikke meget mere end naturligt nedbør til at vokse.

ANNONCE
Bulldog Skincare bringer ny innovation til markedet

Simon Duffy siger: "Vi er utroligt glade for at kunne bringe denne vigtige innovation til markedet. Det gode ved sukkerrørsplast er, at dets egenskaber ikke afviger fra traditionelle plastmaterialer, men at miljøpåvirkningen er betydeligt bedre". Med andre ord, de er ikke gået på kompromis med kvaliteten af hverken emballage eller skraber, materialerne er blot mere bæredygtige, og det er gode nyheder i en branche, som ellers har været stor bidragsyder til mængden af plastemballage. Ved Bulldogs nye initiativ spares der kuldioxid fremfor at udlede det.

Bulldog Skincare For Men udfordrer konstant hudplejekategorien og er nu revolutionerende i, hvordan de pakker deres produkter. Den nye generation af Bulldogs emballage består nu hovedsageligt af plast afledt fra brasilianske sukkerrør. Dette innovative koncept gør Bulldog til det første hudplejemærke for mænd i verden til at bruge sukkerrør som materiale. 

Alle anvendte sukkerrør er fra certificerede kilder, og sukkerrørene fremstilles ved ekstraktion af ethanol fra sukkerrør. Ethanolen forarbejder derefter til polyethylen, og denne form for plastik er 100 % genanvendelig. Det betyder også at Bulldog Skin Care For Men er et vegansk hudplejemærke baseret på naturlige ingredienser. 

Afslutningsvis spurgte vi stifteren, Simon, ind til Gillettes nye omdiskuterede reklamefilm og til det svarer han: "Den er modig. Hvis vi tænker os om, hvor mange af Gillettes tidligere reklamer kan vi så huske? Ingen. Den her husker vi fordi den er provokerende og så længe væk fra, hvad vi normalt ser. Det sagt, så synes jeg ikke, at det er dem som brand som burde stikke til netop denne debat med #metoo, og man skal passe på med at sætte mænd i kasser, som der netop gøres i reklamefilmen. Men, jeg er ikke en hater. Jeg synes det er modigt gjort af Gillette, og en reklamefilm, som vi sent vil glemme. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det, man sagde førhen ´Bad publicity is better than no publicity´". 

ANNONCE

Bulldog Skincare For Mens produkter kan allerede nu købes i Matas, online og fysiske butikker, mens den nye Bulldog Original Bamboo Razor kan købes fra februar 2019. Prisen er 169 kr. for skraberen, og 199 kr. for fem barberblade. 

Del

Seneste nyt

Annonce