Motor
Brugtbilspriserne stiger: Hvordan bliver 2022?
Et skørt år på bilmarkedet har drevet efterpørgslen op
2021. What a year. Lidt som 2020, bare med færre nedlukninger, men mindst lige så mange overraskelser.
En af disse overraskelser har været at finde på bilmarkedet, hvor en perfekt storm har fundet sted: Mens pandemien har drevet en større efterspørgsel på personlig transport, har flaskehalser i den globale logisitk – og en chipmangel, haft stor betydning for tilgængeligheden og salget af nye biler, som igen har givet brugtbilsmarkedet et generelt prishop.
Data fra Bilbasen viser, at der i 2020 blev solgt 15% flere brugtbiler end året før – og den rekord slåes igen i 2021.
På salgsplatformen DBA.dk, understøttes den øgede gensalg af tal fra Genbrugsindekset 2021, der viser at antallet af danskere der købte og solgte brugte ting i 2021, var 47%.
Så hvorfor er brugtbilshandlen egentlig steget?
Hvis du ikke vil vente 6-12 måneder på en ny bil, har du i 2021 kunne gå på brugtbilsmarkedet for at erhverve dig en bil uden ventetid. Det skriver DBA Guide.
Alligevel overrasker det høje antal solgte biler Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen. Interessen for brugte biler har nemlig medført, at udbuddet af brugte biler er faldet. Dermed er prisen på de brugte biler steget. Men høje priser på brugte biler er åbenbart at foretrække frem for 6-12 måneders ventetid på at få en ny:
"Det, der overrasker mig mest ved brugtbilshandlens 10 første måneder af 2021, har været, at der er blevet solgt så mange brugtbiler på trods af de markant stigende priser på brugte bil", fortæller Jan Lang
Det rigtige tidspunkt at købe på?
Den høje pris på brugtbilsmarkedet betyder, at 2021 har været sælgers marked. Det har måske afholdt dig fra at købe en brugtbil, men nu er vi parate med et klart svar til dig, der vil vide, om du kan få din udsete brugtbil billigere i 2022.
Svaret er nej.
"Brugtbilsmarkedet vil i 2022 forblive sælgers marked. Efterspørgslen på brugtbiler vil vare ind i 2021. Dog vil antallet af udbudte brugtbiler på markedet stabilisere sig, men der vil gå lang tid før, priserne decideret dykker. Det bliver ikke i 2022. Man skal tænke på, vi i 2021 har set det laveste udbud af brugtbiler nogensinde" lyder det fra Jan Lang
Har du og kæresten to biler, og bruger I aldrig den ene? Så er det nu, du skal til tasterne. De høje brugtbilspriser er gode for sælgerne af brugte biler. Lige nu kan du få 20 procent mere for din bil, end hvad den var værd i 2020.
Brugtbilspriserne på mikrobiler, MPV’er og SUV’er er steget med 30 procent. De biler er nemlig meget efterspurgte. Mikrobiler er billige at erhverve sig og derfor en god indgang ind til markedet. MPV’erne er efterspurgte hos børnefamilier, fordi de har meget plads, mens SUV’erne er populære lige nu, fordi folk gerne vil sidde højt", fortæller Jan Lang fra Bilbasen.