Connery

Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film

Skarpskud og håbløse produktioner.

Bruce Willis er en skuespiller, der har været i branchen i utallige år - han er en ægte legende i mange genrer, hvor action-delen nok fyldere tungest.

Hvor hans storhedstid lå omkring 90’erne og 00’erne, så er han efterhånden bevæget sig ind på Nicolas Cages territorium, hvor man siger ja til håbløse B-film - vi krydser dog stadigvæk fingre på, at gamle Willis har et es eller to i ærmet til et comeback snart.

Vi har kigget lidt på hans karriere gennem tiden og fundet de bedste og de værste film, Willis har medvirket i gennem årene - en lille goto-liste og nogo-liste til dig, der lige trænger til dit næste Bruce Willis-fix!

ANNONCE
Die Hard - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film Die Hard

De 5 bedste Bruce Willis-film

 

Die Hard (1988)

Bruce Willis’ absolut mest ikoniske film i rollen som John McClane, som modvilligt bliver overtalt til at flyve til konens firmajulefrokost og ender midt i et virvar af et heist - hvor han selvfølgelig redder dagen, Yippee Ki-yay og alt det der. Action-perfektion!

Se den: Die Hard er flyttet ind til fast streaming på Disney+

ANNONCE
Pulp Fiction - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film Pulp Fiction

Pulp Fiction (1994)

Tarantinos ædelsten af en film, hvor sammenflettede historier krydser på tværs af hinanden - hvor Willis’ bokserkarakter drager ud på et noget dumdristigt eventyr efter at have fucket op i et aftalt spil om hans store boksekamp. Blodigt, kult-ikonisk og banebrydende underholdende.

Se den: Pulp Fiction på HBO eller Viaplay

ANNONCE
Den Sjette Sans - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film Den Sjette Sans

Den Sjette Sans (1999)

Dengang instruktør M. Night Shyamalan var på alles læber og tog røven på os med en af filmhistoriens vildeste plottwists - hvor Willis’ karakter er en psykolog, der hjælper en ung dreng, der efter sigende kan snakke med døde mennesker. Psykologisk thriller til perfektion!

Se den: Den Sjette Sans på C-More

ANNONCE
Det Femte Element - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film Det Femte Element

Det Femte Element (1997)

Luc Bessons ikoniske rumeventyr med Willis som Korben Dallas, der modvilligt kaster sig ud på en vanvittig mission om at beskytte den mystiske LeeLoo - futuristisk fremtidsgøgleri, rum-ballade og underholdning på alle parametre!

Se den: Det Femte Element på TV2 Play

ANNONCE
The Last Boyscout - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film The Last Boyscout

The Last Boyscout (1991)

En undervurderet ikonisk klassiker, hvor Willis spiller en karakter, der mest af alt minder om en afdanket John McClane a la hvordan han er i Die Hard Mega Hard. Konen har forladt ham, chefen har smidt ham på porten, men hans retfærdighedssans sender ham på sporet af en skandalesag med korrupte sportsfolk og politikere.

Se den: The Last Boyscout er ikke i streamingpakker, men kan lejes hos Prime Video, SF Anytime eller Blockbuster

ANNONCE
Cosmic Sin - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film Cosmic Sin

De 5 værste Bruce Willis-film

Cosmic Sin (2021)

Klichédruknet rumfilm, hvor hverken skuespillerne eller manuskriptforfatterne har valgt at stemple ind til dagens arbejde - sjælen er væk, underholdningen er sparsom og effekterne halter gevaldigt. Og den er endda fra 2021, så lad os håbe, Willis snart får drejet sig ind på den rette karrieresti igen.

Se den: Findes kun som leje hos ex. Google Play og Youtube.

ANNONCE
Breach - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film Breach

Breach (2020)

Willis har i nyere tid fået en ting for rumfilm, som ingen gider at se - Breach er en af dem, hvor han spiller en vicevært på et rumskib, som bliver offer for en komisk terrorangreb. Og nå ja, i en verden, hvor Jorden så småt er uddød. Kliche-much?

Se den: Breach på Viaplay

ANNONCE
10 Minutes Gone - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film 10 Minutes Gone

10 Minutes Gone (2019)

Plottet virker ved første øjekast ok interessant med en mand, som har mistet hukommelsen efter et heist, der er gået i vasken. Han skal nu forsøge at stykke de glemte 10 minutter sammen for at finde ud af, hvad der gik galt - desværre er skuespillet, instruktionen og hele måden filmen bliver fortalt på drabelig kedelig og amatøragtig. Den ridser i overfladen af potentialet, men drukner i trivielle småfejl.

Se den: 10 Minutes Gone på Prime Video

ANNONCE
Hard Kill - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film Hard Kill

Hard Kill (2020)

Millardær tech-direktøren Willis beskytter sit værdifulde arbejde med hyrede lejesoldater, men terrorister kidnapper hans datter - det skulle de aldrig have gjort. Kliche, kliche, gab, gab.

Se den: Hard Kill kan lejes på Youtube Film

Da hong zha - Bruce Willis: De 5 bedste og 5 værste film Da hong zha

Da hong zha (2018)

Amerikanere i udenlandske film fungerer ofte fint - eksempelvis med Christian Bale i Flowers of War - men Bruce Willis i en kinesisk krigsfilm, som har glemt historiebøgerne på køkkenbordet og desuden håndbogen til at skrue en film sammen? Not so much.

Se den: Nej!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce