Connery

Brontosaurus bøf?!

Ny 400-grams udskæring i supermarkedet - perfekt til næste uges grillvejr!

Brontosaurus bøf?!

En undersøgelse, som Coop har foretaget omkring danskernes grillvaner, fastslår en kendsgerning, vi på ingen måder er i tvivl om: Hvis du spørger de danske unge mænd, kan en bøf IKKE blive STOR NOK!

"Og spørger du de danske unge mænd, så kan bøfferne ikke blive store nok, når der skal fyres op under sommerens lyse aftner og varme nætter. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Coop. Dagligvarekoncernen har haft lyttebøfferne på, og imødekommer efterspørgslen fra de kødglade danskere med lanceringen af ”Brontosaurus” - en saftig oksekødsbøf på intet mindre end 400 gram." - Pressemeddelelse fra Coop.

Og der er rigtigt nok. Det er ikke for sjov, at vi her på redaktionen siger at alt kød under 500 gram er pålæg - for os er kødspisning ikke et valg. Det er et instinkt!

ANNONCE

Vejret har ikke været det bedste endnu, men det betyder ikke, at det har holdt danskerne tilbage fra at tænde for grillen. Det fortæller Jens Juul Nielsen, som er informationsdirektør hos Coop:
”Danskerne er vilde med at grille – og har ret faste holdninger til, hvad der skal på grillen og ikke mindst hvor meget. Derfor har vi glædet os til at byde på Brontosaurus bøffen, som bare gør det lidt sjovere og større at grille, uden at det behøver koste en bondegård. ". Den vejledende udsalgspris er i øvrigt 50 kroner per bøf, og det er jo til at overkomme!


Brontosaurus bøffen er en bøf med en helt fornuftig størrelse på 400 gram (stadig i pålægskategorien, men hey den er opkaldt efter en dino!). Af Amerikansk Premium Black Angus oksekød. Den er er mør, saftig og velsmagende. Og derfor gør den sig også perfekt til grillen og sommerens lange grillaftner på altanen, i haven eller i parken.


Kokken Claus Holms fem gode råd til at stege Brontosaurus bøffen

  1. Bøffen skal lige tempereres i 30 minutter- så den ikke er iskold indeni
  2. Den skal krydres med røget salt – og knust sort peber
  3. Pensl kødet med oliven olie - blot et strejf
  4. Hvis grillen er meget varm grill, kan man med fordel brune bøffen af på begge sider i cirka 1 min. Herefter trækkes den til side og steges ved svagere varme
  5. Gennemsteg endelig ikke bøffen – ellers går du glip af alle de smukke smagsnuancer

Velbekomme!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce