Connery

Briller, du kan kontrollere styrken med

Er du typen, der som mig har skæve, ukontrollerbare øjne og konstant har fem forskellige briller med for altid at kunne se, så kig med her.. Om ikke andet er her den perfekte drukbrille!

adlens.com - Briller, du kan kontrollere styrken med adlens.com
Forestil dig du står i byen. Du er rimelig vissen og din kammerat bliver ved med at sige baben i baren ligner noget katten har slæbt ind. Frygt ikke, her er brillen som du lige kan stille skarpt med, og sikre du aldrig igen ender med en klam kran dagen efter en druktur!

Brillerne er designet af den britiske opfinder Josh Smith. Glassene er store og runde. Indeni er der et lille rum, der fyldes med en speciel klar væske, hvor mængden af denne bestemmer brillens styrke. Jo tykkere glas, desto kraftigere kan styrken blive. På siden af stellet, sidder der en lille knap, der styrer mængden af væske i glassene. Indstillingen er så nem, at alle kan gøre det og kræver derfor ikke en optiker.

For opfinderen er planen en prøveperiode, hvor en mio. briller distribueres til Indere. Det langsigtede mål er at en mia. briller i omløb ved slutningen af det næste årti.

Ideen er ret smart, især for folk hvis syn ændrer sig meget. Nu mangler opfinderen bare en måde at gøre glassene firkantede, så de rent faktisk ligner noget folk gider at gå rundt med og samtidig gøre dem 5 cm tyndere, så man ikke kommer til at ligne en nikkedukke med hinkesten over næsen.

Tjek www.adlens.com for mere info om denne super fede brille-abe-gadget...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce