Connery

Breitling Top Time Deus Ex Machina Limited Edition

Dette sprøde armbåndsur fabrikeres i 1500 eksemplarer

Retro-fornemmelserne brænder godt og grundigt igennem på dette nye Breitling Top Time - og det er da også skabt med en helt speciel stemning in mente. 

Breitling har nemlig teamet op med det australske livsstilsbrand Deus Ex Machina. 

Breitling Top Time Deus Ex Machina Limited Edition

Deus Ex Machina er ikke bredt kendte udenfor Australien, men det kan de jo blive. Deus begyndte at brænde igennem æteren i Australien i 2006, hvor de i begyndelsen var en gruppe glade motorcykel-fanatikere, der lavede custom-builds.

Siden da har Deus spredt vingerne ud - og foruden motorcykler har de også kastet sig over beklædningsgenstande - ligesom de leverer både snowboards, surfboards og cykler - og driver Caféer og events. Fælles for det hele, er en gennemsyret stil der taler til den moderne retrodyrkelse. 

ANNONCE
Bretiling Top Time Deus - Breitling Top Time Deus Ex Machina Limited Edition Bretiling Top Time Deus

Deus har været med inde over designet af uret - men Breitling har også været i egne arkiver - og det færdige produkt er også et nik til Breitlings Top Time fra 1960'erne. 

Uret forhandles indledende hos Deus Ex Machina - inden det bliver distribueret ud til Breitlings globale forhandlernetværk. 

Bretiling Top Time Deus har referencenummeret A233101A1A1X1 - det er udstyret med Breitling Caliber 23 og er automatisk mekanisk, med en energireserve på godt 48 timer. Urkassen måler 41 mm - og har en højde på 14 mm - vandtæt op til 3 bar. 

Vejledende salgspris: 39.300 kroner. 

ANNONCE
Breitling Top Time Deus Ex Machina Limited Edition
Breitling Top Time Deus Ex Machina Limited Edition
Del

Seneste nyt

Annonce