Brad Pitt har teamet op med sin tidligere stuntmand på ny actionfilm, Bullet Train
Lejemordere ombord på en lyntog!
Brad Pitt springer 2020 over i forhold til at lancere en ny film til folket, men vender stærkt tilbage næste år i et nyt samarbejde med sin tidligere stuntmand, David Leitch.
Filmen kommer til at hedde Bullet Train, hvor Pitt spiller en amerikansk lejemorder ved navn Ladybug.
Selve actionfilmen er baseret på Kotaro Isakas roman, Maria Beetle, som følger en gruppe lejemordere med forskellige dagsordner ombord på et lyntog til Tokyo.
Filmen starter efter sigende optagelserne til efteråret, såfremt de kan overholde Corona-retningslinjerne.
Brad Pitt som hårdtslående lejemorder ombord på et tog fyldt med andre lejemordere?
Ja tak.