Film
Brad Pitt drager i krig.. Igen.
Han dræbte tyskere i Inglourious Bastards og Fury. Nu gør han det igen.
En smuk kvinde, nazistsoldater og våben er temaerne i den nye film “Allied” – i hvert fald bedømt udfra den helt nye teaser-trailer.
Brad Pitt ligger ikke på den lade side hvad angår filmudgivelser, men hvorfor skulle han også det, når nu han er… Ja. Brad Pitt. Der begynder dog at danne sig et lille mønster i hans filmvalg – nemlig emnet: krig. Vi har før set ham dræbe nazister i Inglourious Bastards, dræbe tyske soldater i Fury og nu dræber han så nazister i traileren til filmen Allied.
I filmen Allied spiller han efterretningsofficeren Max Vatan, der er draget i krig i Nord Afrika. Men som den flotte mand han er, falder damerne selvfølgelig pladask for ham. Det udarter sig i en farlig romance mellem ham og den franske frihedskæmper Marianne Beausejour. En romance der får vidtrækkende konsekvenser for dem begge, da de vender hjem.
Allied teaser-trailer
Filmen er lavet af Robert Zemeckis, så allerede der lover det godt. Han er uddannet igennem Steven Spielbergs filmskole og har sit speciale i effekter. Hans CV rummer også nogle ganske store titler: Tilbage til fremtiden, Forrest Gump, Cast Away og Flight. Så setuppet til en god film er der. Brad Pitts flirt bliver spillet af den franske Marion Cotillard, der er bedst kendt for hendes Oscar-vindende rolle som Èdith Piaf i filmen Spurven. Derudover har hun mindre roller i The Dark Knight Rises og Interstellar.
Teaseren for filmen er netop blevet udgivet og kan ses her: