Connery

Book of Boba Fett slår sig op til storslået finale med ny mid-season trailer

'Mens-vi-venter-på-Mandalorian'-serien trykker på speederen

De første par afsnit af Disney+ serien The Book of Boba Fett har ikke opnået i nærheden af samme niveau som hovedserien The Mandalorian, og gennem serien har den for det meste mindet om en omgang træden vande, mens Star Wars-teamet får færdiggjort den tredje sæson af "Mando". 

Femte afsnit af serien tog dog en markant afstikker, og med to resterende afsnit virker det til, at der trods alt kan gemme sig en større mening i spin-off serien, end bare at kapitalisere på den gode gamle Boba Fett-nostalgi. 

Det er ikke fordi serien har været dårlig, og det er fantastisk at se Temuera Morrison tilbage i rollen som Boba, ikke blot efter hans feature i Mandalorian, men også som Jango Fett og klonerne i prequel-trilogien.

Star Wars lader op til en storslået afslutning af serien, med traileren Big Empire - der ikke afslører for meget - men stadig har mulighed for at spoile en anelse, hvis ikke du har set serien frem til og med 5. afsnit. 

ANNONCE
Big Empire
Del

Seneste nyt

Annonce